Den daglige indsprøjtning
Velkommen til Dagens Klumme.
På denne plads bringer Midtjysk Ugeavis fra i morgen, torsdag den 2. april, en daglig klumme fra en af vore faste klummeskribenter.
Vi har allieret os med syv faste skribenter, der fremover vil sørge for at give et kort indspark til dagligdagen.
De syv klummeskribenter er Henrik Dam Kristensen, folketingsmedlem, Preben Jensen, byråds- og regionspolitiker, Helge Engelbrecht, musiker og forfatter, Lillian Tyrsted, provst, Kai Bayer, lærer og byrådspolitiker, Steen Reher, konsulent samt Gitte Vest Barkholt, gymnasierektor.
Derudover har vi truffet aftaler med en række gæsteskribenter, der i første omgang vikarierer, når der er sygdom og ferie – senere overtager pladsen som fast klummeskribent.
Kriterierne for klummerne er enkle: Klummeskribenterne vælger selv indhold og stil. Derfor er de holdninger, der i Dagens Klumme gives udtryk for ikke nødvendigvis det, som avisen mener.
Den klumme, der bringes på midtjyskugeavis.dk om tirsdagen bringes ligeledes i den trykte avis.
Der er ingen faste dage for klummeskribenterne. De vil indgå i en rotation, som passer i forhold til emne og aktualitet for deres klumme.
Jeg har allerede haft fornøjelsen af at læse de første klummer og kan kun sige, at der er noget at glæde sig til!
God læselyst.









RSS