Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Dagens klumme
DAGENS KLUMME

A og B hold

Af Henrik Dam Kristensen, Folketingsmedlem
A og B hold
Henrik Dam Kristensen, Folketingsmedlem
Foto: HENNING NYVANG

Artikler om samme emne
Annonce

Så er Midtjysk Ugeavis for alvor kommet på nettet. Det synes jeg, er spændende og fremadrettet - held og lykke med det.
Personligt glæder jeg mig til at deltage. Mine klummer vil ikke have et bestemt udgangspunkt, men være præget af, hvad der for mig har været vigtigt, da klummen skulle skrives.
På den i øvrigt flotte og velbesøgte messe i Lynghallen i weekenden mødte jeg en ældre medborger, der meget indigneret spurgte, om det er rimeligt, at hun som pensionist skal bag i køen til en operation til fordel for dem, der er i arbejde. Nej, det er det ikke. Det er helt afgørende, at vi har fri og lige adgang til sundhedsydelser. At det udelukkende er sygdommen og en lægefaglig afgørelse, der afgør, hvornår og hvordan vi bliver behandlet. Sådan er det desværre ikke længere. Danmark er ved sundhedsmæssigt at blive opdelt i et A og B hold. De mange, herunder pensionister, der ikke har en sundhedsforsikring er B holdet, og de med forsikring er A holdet.
Også inden for psykiatrien er der store mangler. Hele området har haft rigtig trange kår de seneste år - der mangler både penge og medarbejdere. Det er ikke et lille problem. Vi har over 100.000 psykiatriske patienter, og hver patient har pårørende, der også rammes hårdt. Jeg tror ikke at nogen, der har været i berøring med det psykiatriske system i Danmark, vil skrive under på, at det fungerer godt. Der er lange ventetider, der er underbemanding og alt for få sengepladser.
Der er netop kommet et ambitiøst udspil fra regionerne, der skal sikre en kraftig forøget indsats. Det er hårdt tiltrængt og jeg håber virkelig, det lykkes - vi kan ikke være andet bekendt.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Dagens klumme-forsiden

Bedøm artiklen:
6
 har stemt. Gennemsnit
3,8
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere