Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Dagens klumme
DAGENS KLUMME

Bøger tager så lang tid....

Af Gitte Vest Barkholt, gymnasierektor
Bøger tager så lang tid....
Gitte Vest Barkholt, gymnasierektor
Foto: HENNING NYVANG

Artikler om samme emne
Annonce

Jeg var for nyligt inde at se ”Mænd der hader kvinder” og havde på den ene side glædet mig, men var også spændt på, om filmen ville leve op til mine forventninger. Jeg har, som så mange andre læst bogen og har også erfaring for, at man nogle gange bliver skuffet, når man ser filmen. Det blev jeg dog ikke, men dette skal nu ikke udvikle sig til en anmeldelse af filmen, for det er ikke mit ærinde.
Ved siden af mig i biografen sad en meget snakkesalig 15-16 årig pige, og på et tidspunkt i samtalen fik jeg spurgt, om hun så havde læst bogen. Til dette svarede hun: ”Nej, jeg læser ikke bøger, for det tager så lang tid!”. Filmen startede, og jeg fik ikke svaret på hendes kommentar, men hendes bemærkning lå alligevel i baghovedet og gjorde mig egentlig lidt ked af det. Jeg har i tidens løb haft utrolig mange gode oplevelser med bøger. Det er der, man kan lade fantasien få frit løb og undslippe virkeligheden lidt, men selvfølgelig også derfor man jo så også nemt bliver skuffet, når man ser en filmatisering, hvis ikke filmen lever op til ens indre billeder. Jeg ved godt, at unge mennesker siger, at de får denne fantasiudfordring andetsteds, fx ved computer- og rollespil, men jeg synes alligevel det er noget andet. Her påtager man sig en identitet, hvor man i bøgernes verden næsten lever og ånder med personerne i bogen.
Alt dette fik jeg slet ikke mulighed for at diskutere med min sidemand i biografen, men gad vide, om hun havde købt mit budskab eller hun blot havde fundet mig ufattelig gammeldags? Desværre får jeg det aldrig at vide.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Dagens klumme-forsiden

Bedøm artiklen:
6
 har stemt. Gennemsnit
5,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere