Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Dagens klumme
DAGENS KLUMME

Månelys

Af Gitte Vest Barkholt, gymnasierektor
Månelys
Gitte Vest Barkholt, gymnasierektor
Foto: HENNING NYVANG

Artikler om samme emne
Annonce

Forleden nat vågnede jeg ved halv tretiden. Først lå jeg lidt og tænkte over, hvad der mon havde vækket mig. Jeg stod op og kiggede ud i haven, som var oplyst af et fantastisk måneskin.
Måneskinnet fik mig til at huske en situation for to år siden, hvor jeg på en dykkerferie besøgte en ø nord for Borneo, hvor man for at værne om de store havskildpadder samlede deres æg sammen og gravede dem ned igen i en slags ”børnehave”. Den allerførste aften vi var på øen, var vi så heldige at overvære, at to kuld skildpadder blev udklækket. Alle var velkomne til at deltage i udsætningen og selvfølgelig skulle vi med. Natten var klar med tydeligt måneskin, og turen i mørket ud til spidsen af øen var en oplevelse i sig selv.
Ude på spidsen af øen var vi vidne til noget næsten magisk, da en af de lokale med en lommelygte lyste ned mod vandet, så lyskeglen flugtede med den månestråle, vi kunne se løbe ud over havet. De bittesmå skildpadder blev lempet ud af baljerne og søgte lyset. Først lyset fra lommelygten, hvorefter de kastede sig ud i havet, hvor de ivrigt svømmede efter månestrålen. Det var på en forunderlig måde indkodet i dem, at de skulle følge lyset. Et meget bevægende og livsbekræftende øjeblik.
Pludselig mærkede jeg, at jeg ikke befandt mig i en varm tropenat, men på et koldt gulv hjemme i Danmark. Hurtigt fandt jeg min varme dyne, men med tankerne på skildpadderne, der fulgte lyset for at finde livet.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Dagens klumme-forsiden

Bedøm artiklen:
4
 har stemt. Gennemsnit
5,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere