Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Dagens klumme
DAGENS KLUMME

Jeg ønsker mig…

Af Steen Reher, konsulent
Jeg ønsker mig…
Steen Reher, Konsulent
Foto: HENNING NYVANG

Artikler om samme emne
Annonce

En nu afdød amerikansk præsident (John F. Kennedy) sagde en gang i en tale til nationen ”Spørg ikke hvad USA kan gøre for dig – Spørg i stedet dig selv, hvad Du kan gøre for USA”.

For et par måneder siden kom jeg til den personlige erkendelse, at mit medlemskab af en lokal vælgerforening måtte bringes til ophør. Jeg kunne ikke mere se mig selv som disponent for en bestemt lokalpolitisk linie, som ikke altid lever op til de kloge ord som Præsident Kennedy udtalte.

Min lokale udmeldelse har selvfølgelig ikke ændret på mit overordnede politiske tilhørsforhold – slet ikke. Det har udelukkende noget at gøre med, at man ikke i den nuværende Kommunalbestyrelse i Billund Kommune er i stand til arbejde sammen som en ”bestyrelse” bør gøre. Som bestyrelse bør man lytte til hinanden, argumentere, konkludere, og efterfølgende fastlægge nogle fælles linier til gavn og glæde for hele vores lille kommune.

Hvor ville jeg ønske, at vi i fremtidens byråd i Billund Kommune kunne komme frem til en model, hvor byrådet fungerede som en sammentømret bestyrelse som fastlægger de store linier for så at få direktionen til at gennemføre planen.
Jeg bliver oprigtigt ked af det, når man i dagspressen læser, at der er nuværende dygtige byrådsmedlemmer, som føler sig sat uden for overordnet indflydelse, og derfor ikke ønsker at genopstille. Uanset den enkelte politikers politiske tilhørsforhold, så er ”udelukkelse” ikke den rigtige måde at styre Billund Kommune på.

Så kære borgere og kandidater - ”Spørg ikke hvad Billund kommune kan gøre for dig – Spørg i stedet dig selv, hvad Du kan gøre for Billund Kommune”.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Dagens klumme-forsiden

Bedøm artiklen:
5
 har stemt. Gennemsnit
1,2
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere