Grib Dagen
Foto: HENNING NYVANG
Solskinsvejr. Vi må en tur i skoven, hunden og jeg. Som så mange gange før pakker vi bilen og kører af sted. Vi vælger en skov, hvor vi ved, at der ikke kommer alt for mange andre mennesker, for vi elsker at kunne nyde skovens ro og fred.
Hunden nyder det også, kan jeg se. Halen er højt løftet, og han går med næsen i jorden for at opleve alle de dejlige lugte, en skov kan byde på. Jeg kan pludselig se, at han er blevet en gammel hund – 12 år – det er længe for en hund, men han er stadig rask og rørig, selvom hørelsen er ikke så god mere. Vi sætter os ved en træstamme, hunden og jeg, og nyder en solstråle – og stilheden.
Her bliver jeg pludselig overvældet af negative tanker om, at min hunds timeglas er ved at rinde ud. Min gode ven – altid trofast og loyal. Hvor længe har han igen, siger den negative stemme i venstre øre. Nyd det dog mens du har det, siger den positive i højre. Du ved jo heller ikke selv, hvor længe du har tilbage.
Jeg skutter mig pludselig i solstrålen. Jeg, der ellers altid er en superoptimist, sidder nu her og har næsten afskrevet min hund, som jo sidder lyslevende ved siden af mig. Jeg ryster stemmen i venstre øre af mig, og skynder mig hen til bilen for at køre hjem til resten af familien med beslutningen om at ”gribe dagen ” – og nyde livet, mens jeg kan.
RSS