Konfirmationstid
Foto: HENNING NYVANG
Det er ikke bare forårstid, det er konfirmationstid. I søndags havde vi årets første i Grindsted Kirke. Når konfirmanderne sådan møder op i deres stiveste puds med håret sat i de rette folder, er de næsten ikke til at kende igen. De ser helt voksne ud.
Før i tiden var konfirmationen udover at være en bekræftelse på, at man ønsker at stå ved det ’ja’, der blev givet på ens vegne ved dåben – hvilket den stadig er – også en overgang mellem barndom og voksenliv. Man kunne ikke få en plads eller komme ud at tjene, med mindre man var konfirmeret. Det var derfor et meget passende tidspunkt at lægge konfirmationen i 7. klasse, for det var for de fleste sidste klassetrin. Det har været barske vilkår for mange. Dengang var konfirmationen afslutningen på barnelivet og begyndelsen på voksenlivet – man kunne kaldet den et overgangsritual – på linje med dåben, brylluppet og begravelsen. Ritualer der rammer et menneskeliv ind.
I dag kan man måske sige, at man ved konfirmationen snarere går fra barne- til ungdomslivet, og at man får et lille, men afgørende skub i retning af voksenlivet eller ud på livets linedans.
Den samme tanke har Storm P. skildret i et af sine malerier, der bærer titlen: Fra vugge til grav. I venstre side af billedet ser vi en vugge og en sutteflaske. Herfra fører en stige op til toppen af en mast. Og i højre side af billedet ses en tilsvarende mast. Mellem de to master er der udspændt en line – og på den line balancerer en glad lille klovn med høj sort hat, rød næse, og med en dejlig gul paraply løftet over sit hoved. Et menneske, bevæger sig ad livets vej – ikke ulig de nybagte konfirmander.
RSS