Journalistisk troværdighed?
Man skal ikke altid tro på, hvad journalister beretter. Det gælder også journalister imellem – selv blandt venner.
Det måtte jeg sande for nylig, da en af mine kollegaer/konkurrenter, ja han er sågar i min nære vennekreds, gav mig et tip til en historie.
Ifølge denne ellers troværdige kilde, så skulle Dansk Pelsdyr Foder i Randers være på vej med et stort centrallager – i Sdr. Omme. Det ville give arbejde til 25 mand.
Nu skal det lige siges, at denne tidligere så troværdige kollega/ven før havde tippet mig en historie i ny og næ – ligesom jeg havde givet ham gode tip.
Derfor gik jeg uden tøven i gang med at ringe. Han havde endda været så venlig at videresende en mail fra Dansk Pelsdyr Foder med alle oplysninger.
Samtalen forløb nogen lunde således:
- Goddag, det er Dansk Pelsdyr Foder.
- Ja, goddag. Du taler med Uffe Dahl, redaktør på Midtjysk Ugeavis. Jeg ringer angående det nye centrallager, I er ved at bygge i Sdr. Omme. Ved du, hvem jeg skal tale med?
- Lige et øjeblik. …….(laaaang ventetid)…. Centrallager? Det er der ikke umiddelbart nogen, der kender noget til?
- Jamen kan jeg så ikke komme til at tale med en direktør eller en, der har ansvar for laget?
- Vi har slet ikke noget lager.
- Det kan ikke passe. Jeg sidder her med en e-mail fra jer.
- Står der en kontaktperson?
- Øjeblik…. (Her får jeg røde ører).. Øhhh… ved du hvad, jeg tror, at der er nogen, der har taget pis på mig. Det må du meget undskylde.
- Det er helt i orden. Farvel.
Behøver jeg at sige, at personen fra Dansk Pelsdyr Foder havde underskrevet sig med Hr. Melin?
Det var så det venskab!
RSS