Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Dagens klumme
DAGENS KLUMME

Darwin troede på sin sag

Af Gitte Vest Barkholt, gymnasierektor
Darwin troede på sin sag
Gitte Vest Barkholt, gymnasierektor
Foto: HENNING NYVANG

Artikler om samme emne
Annonce

”Hvis du havde en ide, som ville give dig hele samfundet på nakken, ville du så holde den for dig selv?” Sentensen springer mig i øjnene på min opslagstavle, hvor jeg har en folder hængende fra en udstilling, jeg for et par måneder siden så på Natural History museum i London.

Det var en fremragende udstilling, der fejrede Darwins ideer og deres betydning i 200-året for hans fødselsdag. Udstillingen fortalte om de revolutionære ideer, han havde; ideer, som jo har ændret vores forståelse for og opfattelse af verden. I sin tid blev han opfattet som meget kontroversiel, men ikke desto mindre kan diskussionen om, hvorvidt der er tale om evolution eller intelligent design stadig bringe sindene i kog.

Charles Darwin troede på en sag, og satte sit gode navn på spil for det, han troede på. Mange andre før ham har gjort det og al ære og respekt for dem, der tør, mens vi andre måske ligger lidt i baghjul, fordi det er mere bekvemt ikke at tage opgøret om det, man tror på. Mange har endda ofret rigtigt meget på dette alter. Flere er i tidens løb blevet straffet på forskellig vis – nogle har endda betalt med deres liv. En høj pris, som det moderne menneske høster frugten af.

Hvad får folk til så brændende at gå ind for en sag? Hvad ville du selv sætte på spil? Men du kan jo tænke over, hvad du ville gøre, hvis du havde en god idé, der måske ikke ville falde i god jord hos de fleste.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Dagens klumme-forsiden

Bedøm artiklen:
4
 har stemt. Gennemsnit
5,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere