Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Dagens klumme
DAGENS KLUMME

Hvad er meningen!

Af Lilian Tyrsted, provst
Hvad er meningen!
Lilian Tyrsted, provst
Foto: HENNING NYVANG

Artikler om samme emne
Annonce

Der synes i vores tid at være en udbredt følelse af meningsløshed hos mange. Måske hænger det sammen med, at vi er blevet så fokuserede på vores materielle behov, at det at tænke ud over ens egen horisont er blevet svært. Vi er blevet meget behovsorienterede. Betyder det, at mit liv kun har mening, når jeg har et bestemt job eller bor et bestemt sted.

I Tv-avisen har vi kunnet se og høre, at der i forhold til tidligere år er sket en markant stigning i indbrud og tyveri af især designer-møbler, og der er ikke tale om narkomaner, der i deres hunger må have let omsættelige varer til at købe stoffer for. Nej, møblerne stjæles efter sigende på bestilling af ganske almindelige mennesker, der vil have det ypperste, men ikke vil betale for det.

Giver det livet mening at sidde i en Wegner sofa? For nogle måske, men bliver det ved med at give mening? Det er nok at sætte det hele lidt på spidsen!

Teologen K.E. Løgstrup siger: Lykken er ikke, at det lykkes, men det vi kommer ud for.
Det er det, der sker undervejs, der er livets mening. Livet handler ikke om at blive ejer af en bestemt ting eller vinde i Lotto eller nå et bestemt mål. Gaven til os er, at vi lever. Opgaven er at leve hver dag. Vi skal leve hele tiden og begynde igen og igen. Vi skal være på vej.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Dagens klumme-forsiden

Bedøm artiklen:
1
 har stemt. Gennemsnit
5,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere