Store Bededag og hvedeknopper

Lilian Tyrsted, provst
Foto: HENNING NYVANG

Oprindelig hed den ekstraordinær, almindelig bededag, men i dag kender vi den kun som Store Bededag. Dagen blev indført af biskop Hans Bagger fra Roskilde, og den har siden 1686 været på kalenderen fjerde fredag efter påske.

Før det tidspunkt var der flere mindre bededage spredt ud over kalenderen, hvor præsterne i kirken bad for fred fra krig, sult og sygdom.
Måske skulle vi bede for, at den svineinfluenza, der huserer i verden i øjeblikket, forsvinder igen som dug for solen, og gerne før den bliver til en epidemi. Vi har ikke tid til at blive syge; der er både konfirmationerne, haven og alle fridagene, som vi skal passe.

Store Bededag blev før i tiden indvarslet allerede aftenen før ved ringning i kirken. Ringningen var et signal til, at kroer og andet skulle lukke, og at der ikke længere måtte drives handel. Man skulle faste, indtil gudstjenesterne var afsluttede, og i øvrigt afholde sig fra arbejde, rejser, leg, spil og al slags verdslig forfængelighed.

Det betød så også, at bagerne ikke kunne levere friskbagt brød på bededagen. Derfor bagte de hvedetvebakker aftenen før, som folk kunne spise og eventuelt varme dagen efter.

Hos os har vi svært ved at vente med det gode, så vi spiser hvedeknopperne allerede torsdag aften, altså dagen før Store Bededag, hvor de er friske – og en kop dampende varm te må der til.

Velbekomme!