Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Dagens klumme
DAGENS KLUMME

Om konfirmander og gode oplevelser

Af Kai Bayer, lærer og kommunalpolitiker
Om konfirmander og gode oplevelser
Lærer og byrådspolitiker

Artikler om samme emne
Annonce

Flagene er hejst i dag i hele vores kvarter her på Søndervold. Der er nemlig konfirmation rundt omkring, og fra teltet ude i naboens carport lyder der med jævne mellemrum hurra-råb for konfirmanden.

Nogle aviser har her i konfirmationstiden valgt at fokusere på de unges – og især forældrenes – behov for at vise, at nogle konfirmander er mere anderledes end andre. De bliver transporteret rundt i både limousiner, på motorcykler og i Ferrarier. Enkelte præster har også udtrykt deres betænkeligheder.
Hensigten med disse avisskriverier er jo nok, at man skal blive forarget over den udvikling, der tilsyneladende er sat i gang, nemlig at nogle forældres børn skal promoveres bedre, finere og så specielt som muligt.

Men selvom det velsagtens i de fleste tilfælde er forældrenes behov, der styrer begivenhederne, får deres børn også en helt uforglemmelig oplevelse. Og hvis ellers familien husker at give deres børn opmærksomhed og kærlighed til daglig, synes jeg, at er det i orden at markere en konfirmation på en helt unik måde.

Det gjorde 14 årige Signe Filtenborg fra Kollund i Sønderjylland også på Store Bededag, da det var hendes konfirmation, det drejede sig om. Hun havde ønsket at blive afhentet ved kirken i en trækvogn, fordi det skulle være lidt skævt og anderledes. Og det gjorde hendes bedste venner så. Med tomme dåser og et skilt bag på trækvognen, hvorpå der stod ”nykonfirmeret”, blev hun kørt hjem til de ventende gæster.

Længe leve forårets konfirmander, kreativiteten og de gode oplevelser! Hurra, hurra, hurra.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Dagens klumme-forsiden

Bedøm artiklen:
10
 har stemt. Gennemsnit
4,8
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere