Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Dagens klumme
DAGENS KLUMME

Grindsted som kommunens uddannelsesby

Af Steen Reher, konsulent
Grindsted som kommunens uddannelsesby
Steen Reher, Konsulent
Foto: HENNING NYVANG

Artikler om samme emne
Annonce

For nogle dage siden kunne man i aviserne læse, at hverken Handelsskolen eller Gymnasiet i Grindsted til næste skoleår, vil få tilgang af nye elever fra Billund.
Stillet over for spørgsmålet om hvilke konsekvenser det vil få for den enkelte skole svarede skolelederne, at det ville kunne forringe skolemiljøet, og på sigt true skolernes eksistens.

At unge mennesker kan finde på at vælge et andet uddannelsessted end det lokale må være en kalkuleret risiko, som jeg går ud fra at skolemiljøet tager højde for i deres almindelige planlægning.
Jeg håber også, at de bruger kræfter på at undersøge, hvorfor de er blevet valgt fra, og ikke mindst igangsætter ting som kan rette op på frafaldet. Lader man stå til, bliver det jo ikke anderledes tværtimod.

Kan udvikling vendes – vil det være muligt, at få vore unge mennesker til at forsætte deres uddannelse i egen kommune? Jeg ved det ikke, og skal derfor heller ikke her komme med løsninger.
Min sunde fornuft siger mig dog, at undervisningsmiljøet, de faglige udfordringer, antallet af tilvalgsfag etc. etc. spiller en meget væsentlig rolle. Den studerende tænker først og fremmest på sig selv, og ikke på om nu det lokale skoletilbud overlever eller ej. Ej heller om man i sit fortsatte uddannelsesforløb vil være omgivet af ”gamle” skolekammerater. I den henseende tror jeg vore unge mennesker er væsentlig bedre til at planlægge og vælge end vi umiddelbart tror.

Uddannelsesstederne i Grindsted har nu dannet Campus Grindsted, som man mener kan modvirke ”flugten” fra egen hule. Ordet Campus er latin, og betyder "åben plads". Et sammenhængende universitetsområde der ofte inkluderer bibliotek, auditorier og opholdsområder.

Vil en sådan Campus eller for den sags skyld et Idræts og Kulturcenter kunne højne interessen for vore lokale uddannelsessteder?
Personligt tvivler jeg meget. Hverken Campus i sin form eller IKC vil kunne tilføre større faglige muligheder. Begge tiltag vil ”kun” kunne gøre området lidt mere interessant i de perioder man ikke direkte modtager undervisning. Den primære del, undervisningen vil ikke blive berørt, kun den sekundære del, omgivelserne vil ændre sig.

Jeg vælger at tro, at vore dages unge mennesker vægter uddannelsesmulighederne højere end omgivelserne.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Dagens klumme-forsiden

Bedøm artiklen:
4
 har stemt. Gennemsnit
1,4
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere