Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Dagens klumme
DAGENS KLUMME

Skolen først

Af Henrik Dam Kristensen, Folketingsmedlem
Skolen først
Henrik Dam Kristensen, Folketingsmedlem
Foto: HENNING NYVANG

Artikler om samme emne
Annonce

Min datter Christina, der har bosat sig i København og studerer på RUC, har fået et barn.
Det er (vist) en meget speciel oplevelse, når ens børn får børn, men dette barn er et specielt barn. Christina er nemlig blevet voksenven med et flygtningebarn – Maria på otte år, hvis forældre flygtede fra Pakistan og nu søger om ophold i Danmark.

Der er meget, der skal læres, når man kommer til et så fremmed land, som Danmark er for folk fra bl.a. Pakistan, og forleden dag havde Christina en sjov oplevelse med Maria.

Det var aftalt, at de to skulle mødes mandag eftermiddag for at tage i svømmehallen sammen. Maria var helt oppe at køre og da hun slog øjnene op mandag morgen, meddelte hun sin mor, at hun desværre ikke kunne gå i skole den dag. Da moren spurgte ind til det, sagde Maria, at hun havde så ondt i maven, fordi hun glædede sig til at skulle med Christina. Marias mor måtte tvinge hende af sted, og det surmulede Maria over til Christina, da de mødtes.

Her måtte Christina så bruge alle sine pædagogiske evner. Hun skulle jo ikke gå ind og opdrage på Maria, hun ville nødigt ødelægge Marias glæde, men på den anden side skulle Maria jo også vide, at man skal gå i skole her i landet. Derfor sagde Christina til hende, at det er vigtigt, at man dygtiggør sig og får en uddannelse – også på længere sigt, og det kunne Maria heldigvis godt forstå.

Så fremover har Maria lovet at tage i skole, inden hun skal ud med sin voksenveninde!




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Dagens klumme-forsiden

Bedøm artiklen:
4
 har stemt. Gennemsnit
5,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere