De stakkels fugleunger – det regner!
Foto: HENNING NYVANG
For mange år siden indkøbte jeg et rensdyrskind. Når man vandrer i fjeldene i Norge, er det godt at have som liggeunderlag. Det er blødt, og det varmer dejligt, når sommernatten er kold.
Jeg må tilstå, at jeg har en forkærlighed for skind. Min mand og jeg kan ikke helt blive enige om, hvor mange skind et hjem med rimelighed kan indeholde. Nu er spørgsmålet, om netop dette rensdyrskind skal ud eller blive i stuen, for det fælder efterhånden ret meget. Kompromisset blev en kraftig luftning i sommervinden på terrassen.
Nu ser jeg, at en lille blåmejse har kastet sin kærlighed på skindet, den flyver i fast rutefart fra reden og til skindtæppet og tilbage igen med næbbet fuld af løse pelshår.
Jeg har som sagt selv en passion for skindtæpper. De varmer godt, også når man sidder i sin lænestol og læser, og især da når det rusker og regner uden for, men jeg giver mig, for tanken om, at hårene fra det rensdyrskind, som jeg købte en kold sommerdag på vandretur med mine to piger i det nordlige Norge, nu varmer en sommerkold fuglerede og dens unger her et sted i Grindsted, ja, det varmer!
Så tæppet forbliver til luftning en tid endnu under udhænget og til fri afbenyttelse af forældre til andre sommerkolde fugleunger – det skal ganske enkelt være mit beskedne bidrag til områdets kommende kuld af fugleunger!
RSS