Festuge-program for torsdag
Klokken 17 på Torvet - Museumschef John Rendboe, der er FIDE Master i skak, stiller op mod en lang række modstandere på en gang, i et arrangement, der skal samle midler til kommende byggeri på Museumsgården Karensminde.
Klokken 18-21 i Hedehallen – Grindsted Badmintonklub, GBK, holder åbent hus for alle, som ikke er medlemmer af Grindsted Badmintonklub. Her vil det være mulighed for at spille i hallen, samt evt. at få en snak med en fra GBK`s bestyrelse, eller en af klubbens ungdomstrænere. Klubben stiller ketsjere og bolde til rådighed, det eneste du skal medbringe er indendørs sko.
Klokken 19 i Vestermarkskirken - Chen Yi og Lars Hannibal giver Koncert. Overskud går til Red Barnet.
Klokken 19 på Café Jydepotten – Syng Med-aften. Koncert med NO SHOES med mulighed for at synge med på fællessange.
Klokken 19 i Hedehallen - Kom og prøv bueskydning. Hinnum Hut inviterer alle børn og voksne til at afprøve sine evner som bueskytte - er du den nye "Robin Hood"?
Klokken 20 på Grindsted Erhvervsskole – Stand Up Comedy Zoo On Tour. Kom og oplev 3 af Danmarks bedste stand-up komikere: Elias Ehlers, Jesper Juhl og Tobias Dybvad for fuld udblæsning.









RSS