Mosekonen bryggede

Gitte Vest Barkholt, gymnasierektor
Foto: HENNING NYVANG

”Septembers himmel er så blå …”. Melodien hænger fast i mit hoved, efter at jeg i sidste uge var med til at synge den som start på et møde. Den kører rundt i hovedet og dukker op igen og igen. Irriterende ind imellem – især fordi jeg ikke kan huske teksten udenad.

Jeg sidder i bilen hjem fra arbejde og pludselig dukker den op, og jeg kan ikke lade være med at synge. (Det er vist godt, at jeg kører alene!).

Da jeg løber tør for tekst, nynner jeg videre og langsomt begynder associationer at forme sig inden i mit hoved. Jeg kigger på landskabet, som jeg kører forbi. Ja, himlen er blå – netop som den kan være i september. Det er dejligt vejr, men samtidig er der en begyndende råhed i luften, der varsler strengere tider. Bladene er så småt ved at ændre farve, nogle er allerede blevet gule. Lyngen er allerede visnet – i år synes at have været en kort sæson.

Jeg kommer i tanker om, at da jeg samme morgen kørte på arbejde noterede mig, at der nu er dis flere steder – mosekonen bryggede, som man siger. Landskabet stod flere steder næsten unaturligt, idet man ikke kunne se træerne røre ved jorden, men så ud til at svæve p.g.a. disen, der dækkede det nederste af dem. Et fantasilandskab – og straks springer tankerne videre til spændende historier fra folkeviserne om elverpiger og riddere.

Pludselig forstår man godt disse fortællingers oprindelse og fascinationen af dem.