Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Dagens klumme
DAGENS KLUMME

Dit eller mit antenneanlæg

Af Steen Reher, konsulent
Dit eller mit antenneanlæg
Steen Reher, Konsulent
Foto: HENNING NYVANG

Annonce

Forleden i JydskeVestkysten kunne man på forsiden læse følgende overskrift ”Salg af antenneanlæg indbragte mindre end forventet”
Artiklen handler om Billund Kommunes salg af det fællesantenneanlæg som i mange år, leverede radio og fjernsynssignaler til stor set alle borgere i Billund by.

Historien kort fortalt:
I januar måned i år solgte Billund Kommune, på trods af store protester fra alle berørte borgere i Billund by, antenneanlægget til Stofa for 14,5 mio. kroner. Penge som man som Billund borger moralsk anså og stadig anser, som brugernes penge.

I stedet for pænt at aflevere beløbet til alle de brugere, som har betalt hver en krone af både drift og anlæg igennem rigtig mange år, og som derfor moralsk, må være de rette ejere af det nuværende anlæg, har kommunen lagt pengene i kommunens kasse.

Nu viser det sig, at salget har været aftalt som ”et køb af x-antal potentielle kunder”. Ved salget var antallet af ”kunder” sat til 2775. 518 af disse ”kunder” har efterfølgende fundet en ny leverandører. Det koster nu Billund Kommune 1,8 mio. kroner, som skal betales tilbage til Stofa.
Lidt firkantet sagt, kan man sige, at salget har gjort vores kommune 12,8 mio. kroner rigere, og tilsvarende gjort 2775 brugere i Billund 14,3 mio. kroner fattigere.

Retfærdighed eller ej?

Oprøret har efterhånden lagt sig – hvad kan man også egentlig som borger gøre når sådan noget sker hen over hovedet på os? I dette tilfælde ingen ting.
Retfærdigheden skete ikke fyldest – men juridisk havde kommunen retten på sin side. Sådan er der så meget der ikke altid går som man kunne ønske sig.

I den kommercielle verden, vil enhver køber sørge for at få sin betaling tilbage fra de brugere der er afhængige af den fortsatte drift. Altså kommer brugerne af Billund Fællesantenne til at betale en gang mere for den fællesantenne, de allerede har betalt for en gang.
Hvor meget ved vi ikke endnu da Stofa er gået i gang med en større opdatering af anlægget. Men væsentlig dyrere, det bliver det med garanti. 12,8 mio. plus opdatering er immervæk en sjat penge, som skal forrentes.

Moralen må være at alt for mange byrådsmedlemmer i denne sag har ladet sig (vild)lede af juridisk rådgivning i stedet for også at fokusere på moral og retfærdighed.
Jeg kunne ønske mig, at der i vores nye byråd kommer nye kræfter ind, som tør gå i mod flertallet, som tør modstå gruppepres, og som tør tage beslutninger baseret på egen dømmekraft og moralbegreber.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Dagens klumme-forsiden

Bedøm artiklen:
9
 har stemt. Gennemsnit
3,4
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere