Ambulancer når hurtigere frem
Foto: HENNING NYVANG
7,5 minutter. Det er den gennemsnitlige tid, borgerne i Region Syddanmark må vente på en ambulance. For et år siden lød den gennemsnitlige ventetid på 8,2 minutter.
Det er den første måling, af responstiden for de gule ambulancer i regionen, og den er væsentligt forbedret i området. Region Syddanmark underskrev i foråret 2009 en 2- årig kontrakt med Falck om ambulancedækning.
Aftalen indebærer, at Falck er forpligtet sig til at have 56 døgnberedskaber samt 3 dagsberedskaber til rådighed året rundt og herunder døgnberedskaberne i både Grindsted og Billund Ifølge aftalen skal den gennemsnitlige responstid for Trekantområdet pr. år ligge under 7,9 minutter .De første 14 dage aftalen nu har været i kraft, er responstiden for Trekantsområdet på 6,8 minutter. Altså er et vigtigt minut vundet i Trekantområdet, som vi jo tilhører. Et minut der - i visse tilfælde - kan være meget vigtigt!
Selv om der kun har været kort tid at måle den nye responstid på, vurderes den alligevel at være en god pejlesnor for fremtiden.
Dels skyldes den forbedrede responstid, at der er fire nye ambulanceberedskaber i den nye dækning, og herunder Billund. Dels er Falck i dag forpligtet til at holde de 59 ambulanceberedskaber til rådighed i den aftalte drifttid.









RSS