En festlig dag
Foto: HENNING NYVANG
Første tirsdag i oktober betyder, at folketingåret starter. Det er både en festlig og vigtig dag. Folketingsmedlemmer møder i deres stiveste puds, den kongelige familie deltager og folketingssalen er festligt pyntet op.
I følge Grundloven skal statsministeren give en redegørelse om rigets almene tilstand (åbningstalen). Det hele tager godt en time.
For folketingsmedlemmer betyder det, at vi er i gang igen med hverdagen. Udvalgsarbejdet kører og lovforslag bliver vedtaget.
Faktisk er folketingsåret delt op i to. En fra åbningen og frem til jul, hvor vedtagelsen af finansloven for næste år er det vigtigste. Finansloven er den, der lægger rammerne for næste års initiativer. Dertil kommer, at uden en finanslov går Danmark i stå, for der kan ikke udbetales penge, uden at det er vedtaget af Folketinget. Så hvis der ikke er en finanslov, kan der eksempelvis ikke udbetales lønninger. Derfor stemmer ansvarlige partier også for den samlede finanslov, selv om de ikke har været med i forliget.
Fra nytår og frem til sommerferie er der mange lovforslag, der bliver vedtaget, som er udmøntning af finansloven. Derfor er finansloven også så vigtig for de partier, der er med i finansloven - sikrer ny lovgivning og dermed sender man Danmark i den retning, man ønsker. De fleste love kræver også økonomi og økonomien skaffer man gennem finansloven.
Kampen om finansloven er vigtig. Derfor er der så hårde forhandlinger og debatter, for det er ikke mindst gennem finansloven, man sætter sit præg på udviklingen i Danmark.
Det sørgelige i de seneste år har været, at aftalen om finansloven kun har været mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Ikke fordi andre partier ikke har ønsket at deltage - tværtimod, men fordi regeringen og Dansk Folkeparti ikke har ønsket flere partier med.
RSS