Budgetforlig - Hurra

Steen Reher, Konsulent
Foto: HENNING NYVANG

I løbet af den forgangne uge har vi i dags- og ugepressen kunnet følge jubelscenerne udspille sig på rådhuset i Grindsted. Året budget er blevet vedtaget med et meget bredt flertal. Faktisk var kun en enkelt politiker ikke stemmemæssigt med i budgettet. Og det endda ikke på grund af et direkte nej stemme, men udelukkende på grund af fravær.
Man nåede igen i mål - politikerne fik regnestykket til at gå op, og borgerne blev endnu engang taberne. For at regnestykket kunne gå op måtte der besparelser og taksstigninger på bordet for omkring 33. mio. kroner. Alt i alt negativt. Såfremt det kan være til nogen trøst, gælder det samme dystre mønster for 10 ud af 11 andre sydjyske kommuner.

Jydske Vestkysten har i et par artikler i den forgangne uge sat fokus på de sydjyske kommuners økonomiske situation. I en analyse foretaget af Krevi, kan man læse, at 10 ud af 11 kommuner har underskud på den såkaldte basisbalance.

Vi har nok alle sammen på et eller andet tidspunkt hørt om Kolding kommunes problemer. Kommunen mangler astronomiske 210 mio. kroner for at budgettet kan hænge sammen. I vores egen lille kommune, Billund står det også grelt til. 33 mio. manglede kommunekassen for at vi kunne have beholdt status quo.

Billund kommunes underskud set i forhold til Kolding kommunes underskud ser måske ikke umiddelbart særlig slemt ud – og dog. Ser vi på antallet af borgere som skal betale, så er det rigtig slemt. Faktisk er det en halv gang større i Billund end i Kolding. Billund kommune har faktisk det 3. højeste underskud pr. borger bland alle 11 sydjyske kommuner. Vi er kun overgået af Sønderborg og Vejen kommuner.
Besparelser i det kommunale budget kan man nok ikke helt undgå. Ønsker fra de enkelte forvaltninger, ønsker fra vore byrådspolitikere o.s.v. vil nok altid skulle justeres for at man kan få balance imellem udgifter og indtægter. Det kommunale budget er i den henseende ikke så forskelligt fra kommunens borgeres private budget.

Der hvor kæden hopper af for mange er, når vore politikere populært sagt ”tørrer aben af på kommunens skatteydere” i form af forringelser, nedskæringer og mere egenbetaling. Det er en alt for let løsning, som kun kan føre én vej – nyt underskud næste år som i sidste ende også skal dækkes af skatteyderne.

Det er lidt af ”skruen uden ende”. Så længe man ikke tør dreje på de håndtag som kan føre til en naturlig balance, vil vi år efter år se det samme mønster fortsætte.

En af de ting som jeg mener vores kommune skal arbejde meget mere med i fremtiden er de besparelser som kan skabes i form af stordriftsgevinster. På grund af gamle aftaler, håndslag etc. i forbindelse med kommunesammenlægningen er der stadigvæk rigtig mange kommunale arbejdspladser som økonomisk set burde samlet eet sted i kommunen. Arbejdsgange i det kommunale system er en anden ting hvor der kunne spares millioner af kroner.

Når vi næste år skal forhandle budget skal det være mit ønske, at besparelser ikke går ud over mennesker, men udelukkende over ”døde ting”.