Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Dagens klumme
DAGENS KLUMME

Efterår og danske sild

Af Henrik Dam Kristensen, Folketingsmedlem
Efterår og danske sild
Henrik Dam Kristensen, Folketingsmedlem
Foto: HENNING NYVANG

Annonce

Så er det her - efteråret.
Det er mørkt, når man tager på arbejde og det er mørkt, når man tager fra arbejde. Det blæser, regner og er koldt. Man spørger sig selv, hvorfor man har besluttet sig for at bo på breddegrader, hvor vejret er sådan.
Men efteråret er jo også som i søndags - høj klar himmel og solskin, med løvtræer og skove i skønne farver.

Når man taler med danskere, der har bosat sig med anderledes og varmere klima, er det karakteristisk, at det, de ofte siger, de savner, er årstidernes skiften og… marinerede sild.
Det med silden er lidt overraskende, men meget af det vi tror, er typisk dansk, kan man ofte købe selv i meget mere eksotiske egne af verden, eller man kan købe ingredienser, så man selv kan lave det.
Ved mange lejligheder i udlandet har jeg, i stedet for værtindeblomster, haft marinerede sild med til værtsparret - og i langt de fleste tilfælde har det vakt begejstring, for marinerede sild - det fås kun i Danmark.

Det med årstidernes skiften har jeg jo ikke kunne gøre noget ved, men jeg har mange gange hørt på danskere, der i flere år har levet langt fra Danmark, tale med begejstring i stemmen om de forskellige årstider. Jeg tror, det er sandt, at netop de skiftende årstider er så typisk for Danmark og noget af det, der karakteriserer vores land.

Det forhindrer nu ikke, at jeg synes, det er surt, når mandag morgen er mørk, kold og blæsende og meteorologerne har lovet/truet med regn op ad dagen. Men så ved jeg jo også, at der kun er cirka otte måneder, til det bliver sommer endnu engang.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Dagens klumme-forsiden

Bedøm artiklen:
10
 har stemt. Gennemsnit
5,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere