Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Nyheder

Justitsminister afkræves svar om politiindsats

Af Uffe Dahl, redaktion@midtjyskugeavis.dk
Justitsminister afkræves svar om politiindsats

Foto: POLITI.DK
Se flere billeder

Artikler om samme emne
Annonce

En klumme på midtjytskugeavis.dk får nu SF’s folketingsmedlem Karina Lorentzen Dehnhardt til at stille spørgsmål til justitsminister Brian Mikkelsen (K), om politibetjeningen af Grindsted og Billund.
Det var SF’s lokale byrådsmedlem, Ole Marcussen, der i en klumme på midtjyskugeavis.dk den 8. oktober krævede landbetjenten tilbage.

I klummen skrev Ole Marcussen blandt andet: ” Vi har i denne valgperiode gennemført en politireform, som har haft store konsekvenser for de mindre byer. Hele forebyggelsesdelen, altså nærpolitiet, er for nuværende ikke eksisterende og det er en mangel og et behov, som vi skal gøre alt for at få ændret. Alt for mange af tidens unge efterlades rodløse uden tilstrækkelige retningsvisende vejledere. Jeg er bekymret for vores unge og udviklingen af misbrug i vores lille kommune.”

Det får nu Karina Lorentzen Dehnhardt til at stille følgende spørgsmål til justitsministeren:
”Vil ministeren redegøre for politibetjeningen i Grindsted og Billund,
herunder patruljevognsdækningen og sammenligne den med dækningen før
politireformen? Mener ministeren, at dækningen er blevet bedre eller
ringere? Hvad med den kriminalpræventive indsats?”.

- Jeg er meget tilfreds med, at ministeren nu skal svare på politiets indsats i både Grindsted og Billund efter den nye politireform. For jeg er oprigtigt bekymret for den udvikling, der har været, siger Ole Marcussen.
Der forventes svar fra ministeren inden fire måneder.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Nyheder-forsiden

Bedøm artiklen:
10
 har stemt. Gennemsnit
4,8
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock