Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Dagens klumme
DAGENS KLUMME

Valget vindes over fire år!

Af Uffe Dahl, redaktion@midtjyskugeavis.dk
Valget vindes over fire år!
Uffe Dahl, Redaktør, Midtjysk Ugeavis

Annonce

Det er faktisk lidt skræmmende.
I de seneste mange uger har læserbrevsskribenterne – herunder specielt kandidater til det nu overståede kommunalvalg – været utroligt aktive. Faktisk så aktive, at der nok sidder indtil flere læsere, der har glædet sig til, at valgkampen var slut.

Og slut, det må man så sandelig sige, at den nu er. Så meget slut, at debatten nærmest må sige, at være næsten død.

Man fristes næsten til at tro, at alle problemerne, udfordringerne og de mange ideer nu alle er blevet løst og indfriet, som ved et trylleslag. Men det er selvfølgelig ikke tilfældet.

Derimod er situationen ganske som den plejer. I de kommende fire år kommer vi som borgere til at høre meget lidt til langt de fleste af de folkevalgte. Kun en lille udvalgt skare – borgmesteren, udvalgsformændene og gruppeformændene - vil hyppigt blive citeret i medierne. Derudover vil der være et par enkelte, der med jævne mellemrum blander sig i den offentlige debat via læserbreve og i debatten på midtjyskugeavis.dk.

Kære nye og ”gamle” byrødder. Kom nu ind i kampen. Fortæl os, hvad I vil i den kommende byrådsperiode, hvor I vil kæmpe jeres slag og hvad vi som borgere, skal diskutere. Lad os høre, hvor I står og vær ikke bange for at stille de løsninger I tror på til frit skue.

Hvis I tror, at I kan ”gemme” jer i fire år og så pludselig trænge igennem læserbrevsstormen i forbindelse med næste valg, så må I tro om. Valget vindes i løbet af de kommende fire år. Ikke fra midten af oktober til midten af november 2013.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Dagens klumme-forsiden

Bedøm artiklen:
22
 har stemt. Gennemsnit
4,5
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere