En præstationspræget weekend for Svømmeklubben Grindsted
Camilla, Christian og Teddi skriver om deres oplevelser:
En svømmer, der klarede sig særdeles flot til stævnet, var Sille Brolykke Bjerrum, der nærmest med fantom-tider slog flere sekunder af samtlige gamle personlige rekorder. På 200m brystsvømning slog hun hele 15 sekunder af sin personlige rekord i tiden 3:11:29, mens hun på 100m brystsvømning forbedrede sig med 14 sekunder i tiden 1:23:57. Sille vandt en bronzemedalje på 50m ryg.
Christian Rasmussen kunne om søndagen kalde sig for klubrekordholder, da han slog den 20 år gamle rekord på 200m brystsvømning i tiden 2:37:72. Dette var næsten 2 sekunder hurtigere end den forhenværende rekord, som Nikolaj Trautner havde. Desuden blev han nr. 2 i 100m brystsvømning og nr. 1 i 200m brystsvømning.
En anden Grindsted-svømmer, der gjorde sig bemærket, var Camilla Rasmussen. Hun satte ny klubrekord på 200m fri, 200m medley, 100m fri og 100m medley. Hun opnåede tre 1. pladser, to 2. pladser og to 3. pladser.
Teddi Rasmussen opnåede en 1. plads på 200m brystsvømning, en 2. plads på 100m brystsvømning og en 3. plads på 50m brystsvømning, mens Jakob Brinkmann fik en 3. plads på 100m medley.
Peter Schmidt Schmidt Sørensen, Jacob Brinkmann, Teddi Rasmussen og Frederik Knudsen fik henholdsvis en 2. plads og en 3. plads på holdkapperne 4*50m medley og 4*50m fri.
Nadja Kristiansen, Jakob Mortensen, Anne Bredegaard og Mikkel Juul Jørgensen havde også en fin weekend med gode præstationer.
De næste stævner, hvor Grindsted er repræsenteret, er til Jyske Kortbane Mesterskab i Thisted, hvor Peter Schmidt Sørensen, Teddi Rasmussen, Frederik Knudsen og Jakob Brinkmann deltager. Sille Brolykke Bjerrum er i samme weekend til Jyske Kortbane Mesterskab i Herning, mens 22 andre Grindsted-svømmere er til Landsmesterskab i Ikast.
Danske Bank er hovedsponsor for Svømmeklubben Grindsted.












RSS