Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Læserbreve

Styrket inddragelse af de frivillige

Af Kai Bayer
Annonce
Tirsdag den 23/2 havde FriSam inviteret til årets ordinære generalforsamling på biblioteket i Grindsted. Jeg var blevet inviteret til at fortælle om mit syn på det frivillige arbejde i Billund kommune og især noget om, hvad der skal ske i de kommende år.

FriSams medlemmer har store, bankende hjerter for de svagest stillede i vores kommune, og derfor opstod der hurtigt en spændende meningsudveksling om både de frivilliges arbejdsvilkår, men også om vilkårene for de svage ældre, de ensomme og de syge medborgere.

Ud over mange gode forslag, lyttede jeg mig frem til, at der hurtigst muligt skal snakkes samarbejde om det frivillige arbejde på vore plejecentre og dagcentre, og ledelsernes og de ansattes forventninger og medhjælp.

Jeg hørte også, at vi skal drøfte bisidderordninger i forbindelse med de årlige tilsyn på vore plejecentre.

Det var dejligt at konstatere, at lysten til at yde frivilligt, socialt arbejde er sprudlende stort, og at der kom en strøm af konstruktive og gode ideer på bordet tirsdag aften.

En række af forslagene tager jeg med til det kommende møde i Social- og Sundhedsudvalget den 17/3.

I dag kom så udspillet fra regeringen om et bedre Danmark for alle. Og i punkt 7 kan man læse: ”Styrket inddragelse af civilsamfundet og frivillige organisationer i det sociale arbejde. Det frivillige Danmark har store ressourcer. Dem skal vi bruge mere målrettet og offensivt.”

Der følger også penge med. I 2011 vil der blive afsat 100 mio. kr. til arbejdet i landets kommuner, og den pulje vil vi selvfølgelig søge om at få så stor en andel af, som muligt.

Kai Bayer

Formand for Social- og Sundhedsudvalget i Billund kommune




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Læserbreve-forsiden

Bedøm artiklen:
4
 har stemt. Gennemsnit
2,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock
Nyhedsbrev fra midtjyskugeavis.dk
flexblock

Indtast din e-mail og få nyheder fra dit lokale område tilsendt

flexblock
Gå på opdagelse i Grindsted
flexblock