Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Nyheder

Svømmeklubben har trådt vande

Af
Svømmeklubben har trådt vande
Mens Grindsted Svømmehal har været lukket siden den 2. februar på grund af sammenstyrtningsfare har Svømmeklubben Grindsted trådt vande. Men fra på torsdag er det slut og svømmerne er igen i basinet.
Foto: UFFE DAHL

Artikler om samme emne
Annonce
Mens Grindsted Svømmehal har været lukket har svømmeklubbens konkurrencesvømmere trænet i omegnsbyerne. Undervisningsholdene har dog været lukket ned.

Sten Dahl, formand for Svømmeklubben Grindsteds undervisningsudvalg, glæder sig sammen med resten af svømmeklubben over, at Grindsted Svømmehal nu åbner igen fra på torsdag.

Straks efter genåbningen springer klubbens konkurrencesvømmere i bassinet mens undervisningsholdene genoptages fredag.
Dermed kommer størsteparten af klubbens 550 medlemmer i vandet for første gang i over en måned.

- Det har selvfølgelig været en hård og lang periode. I forhold til konkurrenceholdene, så har vi fået stor hjælp af hallerne i Billund og i Vorbasse, hvor vores svømmere har trænet. Hvis de ikke får trænet to til tre gange ugentligt, så kan de ikke opnå de resultater, de plejer, siger Sten Dahl og fortsætter:
- I forhold til svømmerne på vores undervisningshold, der tæller alt fra babyer til pensionister, så er det klart, at de er gået glip af noget undervisning. Derfor har vi fået lov til at udvide sæsonen, så vi i stedet for at slutte den 1. maj nu slutter en måned senere, nemlig den 1. juni, siger Sten Dahl.

Udover den udvidede sæson har klubben også et ekstra godt tilbud til sine svømmere.
- Vi har kontaktet Lalandia og fået et godt tilbud. Det gør, at vi søndag den 21. marts kan sende alle vores svømmere mellem 14 og 18 år gratis i Lalandias ”Aquadome”. Pårørende kan også komme med til en favorabel pris. Dette er en slags plaster på såret for vores svømmere, så de kan få noget mere ”vand-tid” med dem de normalt svømmer med, siger Sten Dahl.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Nyheder-forsiden

Bedøm artiklen:
1
 har stemt. Gennemsnit
5,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock