Sparekasse klar med to nye filialer
Sparekasse er igen blevet kontaktet af en borgergruppe, som ønsker, at Sparekassen skal åbne nye afdelinger i de to byer. Gruppen består af entusiastiske borgere fra de to byer, hvor der er stor opbakning til et nyt lokalt pengeinstitut.
- Vi har af den grund besluttet at åbne filialer i de to byer under navnene Alslev Sparekasse og Billum Sparekasse, udtaler direktør Erik Rasmussen, Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse.
Med de kommende nye afdelinger har Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse udvidet antallet af afdelinger fra fem i 2009 til otte i 2010.
De nye afdelinger i Billum og Alslev forventes at slå dørene op i løbet af april. Der ledes nu med lys og lygte efter egnede lokaler i de to byer.
Bemandingen er dog allerede på plads, idet Kim Tobiasen er ansat som afdelingsleder og yderligere tre medarbejdere starter til april. Det nye team skal både servicere kunder i Billum og Alslev. Derfor vil de to nye afdelinger holde åben på deltid. Foreløbig kan Kim Tobiasen træffes en gang ugentligt om torsdagen på Billum Kro og om fredagen på Alslev Sognearkiv.
- Vi tror, vi kan få en forretning ud af det her. Derfor har vi også sat nogle konkrete mål med ind- og udlån på mellem 75 og 100 millioner kroner og 10 millioner i garantkapital det første år, siger Erik Rasmussen.












RSS