Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Nyheder

Stor hotelbrand var kun en øvelse

Af
Stor hotelbrand var kun en øvelse
Hotel Legoland dannede i fem timer lørdag rammen om en stor brandøvelse, hvor både Grindsted og Billund brandvæsen var involveret.
Foto: RENÉ LIND GAMMELMARK
Se flere billeder

Annonce

Hotel Legoland dannede lørdag rammen om en stor brandøvelse hvor henholdsvis Grindsted og Billund Brandvæsner blev tilkaldt.
Ifølge leder af Falck-stationen i Grindsted, Jimmy Andersen, var øvelsen planlagt i månedsvis – og i øvrigt meget realistisk.

- Vi havde planlagt det sådan, at en af hotellets fløje – ud mod Legolandparken – var blevet mørklagt og fyldt med røg. Her skulle røgdykkerne ind og finde overlevende personer, siger Jimmy Andersen, der skyder på at omkring 60 mand var involveret i brandøvelsen. Ud over de 34 brandfolk var det støttepunktet fra Fredericia, der kom for at genopfylde røgdykkernes iltflasker, politifolk, ansatte i Hotel Legolands reception samt såkaldte ”figuranter” der spillede sårede eller indespærrede personer.

- Brandfolkene vidste godt, at de skulle på øvelse i dag. Det bliver vi nødt til. Man må nemlig ikke køre med udrykning, når det drejer sig om en øvelse. Men ellers var det meget realistisk. Heldigvis klarede de det godt. Ud over nogle småfejl med kommunikationen, var øvelsen en succes, siger Jimmy Andersen.

Hotel Legoland havde selv spurgt, om der kunne holdes en brandøvelse på stedet. Brandøvelserne forgår typisk en gang om måneden, men ikke over så lang tid som denne. Alarmen gik allerede klokken 9 lørdag formiddag og brandfolkene var først færdige kort efter klokken 14.

Når det var så lang en øvelse, hænger det sammen med at Hotel Legoland er et stort hotel med over 800 sengepladser. Derfor ville vi godt benytte muligheden til at prøve nogle ting af – så vi er godt rustede, hvis uheldet skulle være ude. Det er noget vi gør, når der er tale om store virksomheder – eller i dette tilfælde et stort hotel, siger Jimmy Andersen.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Nyheder-forsiden

Bedøm artiklen:
3
 har stemt. Gennemsnit
5,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock