Havedag på Karensminde
Sæt allerede nu kryds i kalenderen søndag d. 13. juni. Her kan man opleve ”Danmarks hyggeligste havefestival”.
Det foregår på Museumsgården Karensminde, Morsbølvej 102, Grindsted. Masser af boder – 27 stk. - med blomster, frø, planter, frugttræer, frøsorter, havekultur, haveplaner og meget andet.
Og så er der to foredrag: foredragsholderne er havearkitekt Vibeke Sørensen og forfatter m.m. Jens Thejsen.
Herudover kan man som altid på Karensminde opleve det gammeldags landbrug. I stuehuset er der tændt op i komfuret, og der vises eksempler på håndarbejde. Smeden arbejder i smedjen og kaffestuen er åben. Der er desuden levende musik og aktiviteter for børn.
Billund Museum, Hejnsvig-Vorbasse-Grindsted Havekreds og Karensmindes Venner står bag arrangementet.












RSS