Eventyret om Sdr. Omme Skole

Der var engang en gruppe af venlige og kærlige voksne, der gerne ville gøre det godt for de dejlige børn på skolen. De mødte børnene på de mange trapper og gange, i klasserne og i de sandede og asfalterede skolegårde. De underviste, satte børnene i gang med forskellige opgaver, differentierede undervisningen, brugte læringsstile, cooperative learning, LP-model og meget, meget mere.

Men lige meget hjalp det. For rammerne og faciliteterne for den gode og velmenende undervisning spændte hele tiden ben for dem. Det var umuligt for dem at samle alle børnene til morgensang, sommer- og juleafslutning, til fællestimer osv. – fordi der ikke var et rum, der var stort og rummeligt nok. Eleverne, der gerne skulle blive dygtige til samarbejde og selvstændigt gruppearbejde, havde ingen grupperum at samles i. Når eleverne i musiktimerne skulle øve på et instrument eller sang og rytmer i grupper, havde de heller ingen steder at gå hen.

Trivselen var også utrolig vigtig for de venlige voksne, som var lærerne og lederne på skolen. ”Leg godt sammen” var beskeden til børnene. Men skolegården, der var asfalteret, havde til de mindste kun to gynger, en stor sandkasse og et klatretårn til godt 100 børn + førskoleklassen, som altid kom 1. april. Ved gyngerne var der altid kø (man måtte gynge 5 minutter ad gangen), i klatretårnet kunne 10 – 15 børn lege ad gangen og resten af børnene prøvede at spille bold mellem hinanden. Børnene ønskede sig græsplæne, lidt buske og hyggesteder, men alt dette måtte de drømme sig til. Toiletterne i gården var heller ikke, hvad de havde været. I skolegårdene for de større børn, var der én Tarzanbane og én stor sandbane til 100 børn, og for de største to stænger til et volleynet.

Det var i sandhed en stor opgave de voksne havde på den skole. Selvom de gerne ville at børnene skulle udvikle sig fagligt og socialt, blev det kun nær ved og næsten – og ikke godt nok.
Men optimismen var intakt. For som de sagde: ”Det skal være skidt, før det kan blive godt”.
Det var eventyret om Sdr. Omme Skole, der håber på en happy ending.