Urimelig ventetid på nummerplader
Der er længere og længere ventetid hos SKAt i forbindelse med nummerplade-ekspedition.
Se flere billeder FAKTA:
Derfor overtog SKAT registreringen:
Da politireformen blev vedtaget af Folketinget d. 2. juni 2006, betød det, at nummerpladeekspeditionerne fra 1. januar 2008 skulle overgå fra politiets 54 motorkontorer, til SKATs 31 nummerpladeekspeditioner. Argumentet var blandt andet at SKATs længere åbningstider ville lette proceduren og dermed ekspeditionstiden for de bilister, der skulle have nummerplader på deres køretøjer.
Da politireformen blev vedtaget af Folketinget d. 2. juni 2006, betød det, at nummerpladeekspeditionerne fra 1. januar 2008 skulle overgå fra politiets 54 motorkontorer, til SKATs 31 nummerpladeekspeditioner. Argumentet var blandt andet at SKATs længere åbningstider ville lette proceduren og dermed ekspeditionstiden for de bilister, der skulle have nummerplader på deres køretøjer.
Annonce
Danskerne er blevet mere utilfredse med ventetiden på deres nummerplader, efter at SKAT har overtaget nummerpladeekspeditionen. 250 bilsynshaller kan sænke ventetiden markant, lyder forslag fra branchen.
Danskerne venter tilsyneladende længere og længere på at få nye nummerplader udleveret på landets motorkontorer hos skattecentrene. Samtidig vokser utilfredsheden med ventetiden støt.
Det viser en tilfredshedsundersøgelse, som SKAT, der er ansvarlig for ekspeditionen, selv har foretaget.
Den 1. januar 2008 overtog SKAT alle opgaver i forbindelse med registrering af motorkøretøjer, hvilket også gælder opkrævning af afgifter. Politiets motorkontorer blev erstattet af 31 nye motorkontorer, som ligger dør om dør med landets 30 lokale skattecentre, samt et nyt motorkontor i Silkeborg. Men den omlægning, der bl.a. havde til formål at reducere antallet af ømme baller på motorkontorerne, har altså fremprovokeret endnu flere.
Bilsynshaller kan ekspedere hurtigere
Men ventetiden kan sænkes kraftigt ved at udlægge indregistreringsopgaven af køretøjer til 250 kvalificerede bilsynshaller, som alligevel hvert år bl.a. skal have mere end 60.000 importerede køretøjer forbi til syn. Det foreslår adm. direktør hos Applus+ Bilsyn, Arne Willerslev-Legrand.- I øjeblikket skal 31 fyldte motorkontorer løfte en umulig opgave – og ventetiden er jo ofte fire, fem og seks timer. Med 250 synshaller strategisk placeret over hele landet er vi meget tættere på kunderne og flere hænder til at løfte denne opgave. Under alle omstændigheder skal de importerede køretøjer til toldsyn i bilsynshallerne, inden de kan få deres indregistrering og dermed nummerplader. Et toldsyn tager omtrent 20 minutter, og det kan vi sammenkæde med indregistrering, siger Arne Willerslev-Legrand.
Ventede seks timer
For nylig brugte Arne Willerslev-Legrand selv seks timer på at få indregistreret en ny motorcykel:- På grund af aske kunne jeg ikke komme hjem fra et forretningsmøde i England og købte en motorcykel og kørte hjem. Det var en lang tur, men indregistreringen af den, som har taget over seks timer, den føles næsten endnu længere. Det er helt urimeligt, siger Arne Willerslev-Legrand.












RSS