Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Grindsted

Tennisklub trak folk på banerne

19.05.2010 kl. 09:42 Af
Tennisklub trak folk på banerne
Det er aldrig for tidligt at tage ketsjeren i hånden. Her yngste spiller på bare tre fra åbent hus-dagen hos Grindsted Tennisklub.

Annonce
GRINDSTED: Pænt besøg til både inspirationsaften og åbent hus i Grindsted Tennisklub.

Trods det pænt sagt endnu ikke alt for forårsagtige vejr viste en meget aktiv uge 19, at mange års medlemstilbagegang i dansk tennis kan vendes til ny interesse for svedige og sjove slag til den gule filtbold. Der er fremgang for tennis i hele landet, også i Grindsted.

Lige op til kristi himmelfartsweekenden troppede 13 voksne fra tennisklubberne i Grindsted og Sdr. Omme op til inspirationsaften på GTKs baner bag Lynghallen i Grindsted. Aftenens underviser var ingen ringere end årets leder i Dansk Tennis Forbund og forbundets konsulent for klubudvikling, fynboen Michael Grube Andersen, som fik medlemmerne til at svede en bunke øvelser ind, så de planlagte to timer ikke engang rakte til.

Han gav inspiration til øvelser med samtlige fire hårdhedsgrader af bolden, ligesom der blev vist øvelser på reducerede banestørrelser, alt sammen for at legen med bolden bliver ved at være sjov, indtil både børn og begyndere har lært nok til spillet den ”rigtige” bold, som de fleste kender den, men som er den hårdeste og dermed den sværeste at styre.

Børn fyldte banerne

Og blot et par dage efter, i kristi himmelfartsferien, nød GTK et velbesøgt åbent hus. 16 børn i alderen lige fra tre år til de yngste juniorer plus forældre mødte op, så de nys efteruddannede voksne ledere fik straks prøvet de nye øvelser af. Og de viste sig som så store hits, at klubben venter, at spillerne nu trækker endnu flere kammerater med.

Om eftermiddagen var de voksnes tur til at åbent hus-tennis, og også her blev besøget pænt.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Grindsted-forsiden

Bedøm artiklen:
1
 har stemt. Gennemsnit
5,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock