Kommission på arbejde
Billund Kommunes nye beredskabskommission var forleden på besøg hos brandstationen (Falck) i Grindsted for at se på, og høre nærmere om det materiel, der indgår i beredskabet.
Beredskabskommissionen består af borgmesteren (Ib Kristensen) som født formand, og derudover har Billund Byråd valgt Jørgen Uth, Ivar Nørlund og Jens Erik Starup, mens Vicepolitiinspektør Bent Hjorth, der er leder af Strategisk og Operativ Plan og Analyse ved Sydøstjyllands Politi, deltager som politiets repræsentant.
Beredskabskommissionen varetager den umiddelbare forvaltning af redningsberedskabet, og indstiller til byrådet. Blandt andet skal kommissionen ind omkring kommunens risikobaserede dimensionering og beredskabsplanen.
Ved kommissionens næste møde aflægges der besøg på Billund Brandstation.












RSS