Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Grindsted

Kartofler og snaps til plejehjemmene

16.06.2010 kl. 06:01 Af
Kartofler og snaps til plejehjemmene
Kartoffelundertøj - lige noget for Billund Kommunes Kartoffellaug.
Foto: PRIVATFOTO
Se flere billeder

Annonce
GRINDSTED: Billund Kommunes Kartoffellaug havde tirsdag travlt med at rengøre, koge og ikke mindst servere nyopgravede kartofler – med tilhørende snaps – for de ældre på plejecentrene i Billund Kommune.

Det er en fast tradition at kartoffellauget på Valdemarsdag – den 15. juni – sørger for middagsmaden på kommunens ældrecentre. Det skete også i år, hvor kartoffeloptageren allerede klokken 06.30 gik i gang på Jørgen Pedersens mark i Nordenskov, hvor kartoflerne af sorten ”Inovo” skulle høstes.

Kartoflerne blev herefter leveret til Grindsted Landbrugsskole, hvor der var morgenparole for 25 feststemte laugsbrødre og hjælpere.

Flaget smældede smukt mod den blå himmel, da laugsbrødre og hjælpere skulle af sted til det hårde arbejde med at skrubbe kartofler og udskænke snaps, men det forstyrrede ikke Preben Lassen og de 2 rolige nordbagger, som skulle besøge de 3 plejecentre i Grindsted. Mange af de ældre var ude at klappe hestene, der snuste efter godbidder i rollatorer og hår og hvad der ellers kom inden for rækkevidde, og man var enige om, at det var et par flotte dyr.

Og kartoflerne – ja, den ny sort var et rigtig godt bekendtskab, og de var som ventet utrolig lette at skrubbe og skrabe. Kartoflerne blev serveret med en marineret sild og en snaps, samt is og jordbær til dessert, som menuen bestod af mange steder.

På fredag trækker kartoffellauget igen i arbejdstøjet, når der fra klokken 15.30 sælges kartofler på Torvet i Grindsted midtby.

Det er 11. gang at kartoffellauget på Valdemarsdag sørger for nye kartofler og snaps til kommunens ældre.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Grindsted-forsiden

Bedøm artiklen:
1
 har stemt. Gennemsnit
5,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock