Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

midtjyskugeavis.dk - Sport

Grindsted-svømmere klarede sig flot iblandt Danmarks bedste

Af Thomas Sjølund Abildsten
Annonce
Ved de Danske Årgangs Mesterskaber deltager alle Danmarks bedste unge svømmere. Her konkurrer de om at blive Danmarks bedste svømmere i de enkelte årgange. Fra Svømmeklubben Grindsted deltog Teddi Rasmussen og Jakob Brinkmann i årgang 1996, samt Frederik Knudsen i årgang 1997. Ingen af Grindsted-svømmerne var dog i nærheden af at vinde medaljer, men til gengæld leverede de alle tre flere gode resultater.

Teddi Rasmussen havde en 16-plads i 100 meter bryst som bedste resultat med tiden 1.17.82, som også var personlig rekord. Derudover satte Teddi også personlig rekord i 200 meter bryst, og så svømmede han også en godkendt tid i 100 meter medley.

Jakob Brinkmann opnåede som bedste resultat en 18-plads i 400 meter fri. Her satte han personlig rekord med tiden 4.40.83. Jakob satte også personlig rekord i 200 meter fri, og i 50 meter fri var han meget tæt på sin personlige rekord.

Frederik Knudsen svømmede sig til en 20-plads i 400 meter fri, som bedste resultat med tiden 5.00.75. Derudover satte Frederik personlig rekord i 200 meter fri og 200 meter rygcrawl, og så satte han også en flot tid i 200 meter bryst.

A-holdstræner René Olsen var rigtigt godt tilfreds med sine svømmere, så derfor kan svømmerne nu roligt gå på sommerferie. Når ferien slutter, kan en lukket svømmehal ikke holde svømmerne væk fra vandet, så derfor har Svømmeklubben Grindsted igen fået lov til at træne i svømmehallerne i Billund og Vorbasse.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til midtjyskugeavis.dk - Sport-forsiden

Bedøm artiklen:
0
 har stemt. Gennemsnit
0,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock