Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Sdr. Omme

Sparekassen bygger til

19.07.2010 kl. 07:13 Af
Sparekassen bygger til
Håndværkere er i øjeblikket i gang med at opføre en tilbygning til Den jyske Sparekasses filial i Sdr. Omme. Fremover bliver der indgang fra siden af bygningen. Illustration: Den jyske Sparekasse.

Annonce
Den Jyske Sparekasse bygger 150 ekstra kvadratmeter og renoverer filialen i Sdr. Omme. Årsagen er pladsmangel.

For lidt plads er årsagen til, at Den Jyske Sparekasse har besluttet at udvide filialen i Sdr. Omme med en tilbygning. Samtidig benytter man muligheden til at renovere de nuværende lokaler.
- Vi har i nogle år siddet ret tæt, så vi har brug for pladsen, fortæller filialchef i Den Jyske Sparekasse, Sdr. Omme, Hanne Øhlenschlæger Schøtt.

Tilbygningen på 150 kvadratmeter er håndværkerne fra Kurt Kirkegaard A/S i øjeblikket ved at opføre, så den forhåbentligt kan stå klar til indflytning i august eller september.

Alle filialens otte medarbejdere vil få arbejdsplads i tilbygningen, ligesom indgangen, receptionsareal og ekspeditionen flyttes ud i den nye del.

Den Jyske Sparekasse har holdt til i bygningen, som engang var lægebolig, siden midten af 1980'erne. I denne del bliver der fremover mødelokaler. Den gamle del bliver renoveret, når de ansatte er flyttet ud i tilbygningen.

- Renoveringen regner vi med at være færdige med inden nytår, fortæller Hanne Øhlenschlæger Schøtt.

Den gamle del består af 200 kvadratmeter i stueetagen og godt 100 på første sal, hvor der nu er et mødelokale og frokoststue.
Ifølge Hanne Øhlenschlæger Schøtt glæder de ansatte sig til at flytte ind i helt nye lokaler. På trods af at tilbygningen har stået på siden foråret, har det ikke generet medarbejderne.
- Det har ikke berørt os i hverdagen indtil videre, siger hun.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Sdr. Omme-forsiden

Bedøm artiklen:
4
 har stemt. Gennemsnit
5,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock
Stem
Hvis du fandt en stor pose penge, ville du så aflevere den til politiet?


flexblock