Klokken 12 går det løs
Foto: JAN KRONVOLD
Det ser indtil videre ud til, at de højere vejrguder holder hånden over Vorbasse Marked, der åbner i dag klokken 12.
Meteorologerne lover nemlig sommervejr med 20-25 grader og tørt de fleste af dagene.
Det er marked nummer 280, og hvis vejrudsigterne holder, så kommer der igen 250.000 gæster til et af Danmarks største markeder.
På markedet i 2009 var der omkring 850 heste, cirka 650 kræmmerboder og over 200 smådyrshandlere, og der kommer mindst det samme i år.
Det betyder, at det som altid vil blive handlet med alt mellem himmel og jord, ligesom der med garanti også vil blive pruttet om priserne.
Herning Tivolipark og Kjærs Tivoli er klar med både gynger og karruseller.
Markedet slutter med et gigantisk festfyrværkeri lørdag klokken 23.
Midtjysk Ugeavis vil løbende bringe historier fra det store marked her på hjemmesiden.












RSS