Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Vorbasse

Henrik Dam åbnede markedet

22.07.2010 kl. 14:48 Af
Henrik Dam åbnede markedet
Tidligere minister Henrik Dam Kristensen stod i år for åbningen af Vorbasse Marked.
Foto: JAN KRONVOLD
Se flere billeder

Artikler om samme emne
Annonce
For første gang var det tidligere minister Henrik Dam Kristensen, der åbnede Vorbasse Marked. Han blev fulgt tæt af pressen.

Selv om tidligere minister Henrik Dam Kristensen ikke længere bor i Vorbasse, så svigter han ikke markedet.

I mange år har han været en af de frivillige i markedsinformationen, og i år var det ham, der åbnede markedet, som er nummer 280 af slagsen. Han blev fulgt på nærmeste hold af både presse og mange af gæsterne.

– Jeg husker, da Vorbasse Marked var meget mindre end i dag - og måske på vej til at uddø. Jeg husker, hvordan bagermester Aage Schmidt og hans daværende bestyrelse traf beslutning om, at nu måtte det briste eller bære og markedet blev flyttet til den nuværende placering og fik den størrelse, som det efterhånden har haft i mange år.
 
Vi var måske nogle, der troede, at Aage Schmidt og hans bestyrelse blev svære at erstatte. Vi tog fejl - med Lars og Mogens og deres bestyrelse har vi igen fået frontfigurer for Vorbasse Marked, der er forud for deres tid og år efter år leverer et fantastisk flot stykke arbejde, der betyder, at 250.000 besøgende får en markedsoplevelse - og det må være en god oplevelse, for det er tydeligt at se, at folk kommer igen år efter år.
 
Det kendetegnede ved Vorbasse Marked er, at her er der ingen enkelt person eller virksomhed der bestemmer eller løber med overskuddet, - her står byen sammen, her løfter alle i flok.
 
Til alle jer der kommer ude fra, synes jeg, det er vigtigt at sige, at Vorbasse Marked kun består, fordi der er rigtig mange frivillige, der år efter år bruger noget af deres ferie på at få alting til at fungere - og tro mig, for at et så stort arrangement, som Vorbasse Marked er, kan løbe af stablen, ligger der mange timers arbejde forude.
 
Men et marked er jo ikke noget uden: kræmmere, smådyrshandlende, hestehandlere og tivoli og ikke mindst de mange besøgende. Også her er der mange gengangere.

Tak til kræmmere, smådyrshandlende, hestehandlere og tivolifolk fordi I kommer. Jeg håber, I får gode dage og tjener gode penge - og jeg håber I kommer igen og igen og igen, sagde Henrik Dam Kristensen.

Derefter hjalp en masse af byens børn formand Lars Kristiansen med at hejse flaget.

Vorbasse Marked er i gang.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Vorbasse-forsiden

Bedøm artiklen:
6
 har stemt. Gennemsnit
4,2
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock
Stem
Hvis du fandt en stor pose penge, ville du så aflevere den til politiet?


flexblock