Suppedag på Karensminde
Foto: RENÉ LIND GAMMELMARK
De fleste husker måske, hvordan Emil fra Lønneberg i Astrid Lindgrens bøger og film sad fast i suppeterrinen og hvilket postyr det medførte.
Suppen var tidligere en meget almindelig spise på landet og det er grunden til, at Karensminde har arrangeret ”Suppedag på Karensminde” på onsdag.
I den anledning inviteres alle til at tage familiens suppeterrin med. Sammen med folkene på gården fremstilles forskellige supper efter gamle opskrifter, der hældes i suppeterrinerne.
Klokken 13.00 kan alle for 20 kroner spise løs af søbemaden. Alle der medbringer en suppeterrin får en gratis adgangsbillet. Yderligere fremstilles lerskåle ligesom dem man spiste af i gamle dage og der vises eksempler på gamle køkkengenstande i ler. Endeligt er det muligt at fremstille stylter.
Som altid kører hestevognen, og kaffestuen er åben, så man kan købe kaffe og kage.
Der er åbent på Karensminde mellem klokken 11 og 16.










RSS