Tove har altid kæmpet for de svage

Hele livet har Tove Christensen altid sagt, hvad hun mente.

Som regel lige ud af posen – uden at noget blev pakket ind.

En spade er en spade.

Det har gjort, at hun ikke altid har været lige populær alle steder. Men man har altid vidst, hvor man havde hende.

Og selv om hun i dag runder 75 år, og ikke længere har tunge bestyrelsesposter, så kan hun stadig bide skeer med de fleste i en rask diskussion.

Den røde tråd gennem Tove Christensens liv har været kampen for uretfærdighed og for de svage. Det skyldes antagelig oplevelser i barndommen.

– Jeg var den ældste af en søskendeflok på ni. Min far var arbejdsmand og min mor var hjemmegående, så pengene var små. I Nr. Snede var der to købmænd. En, hvor de fattige handlede, og en, hvor de finere handlede. Ejeren af den fine var samtidig sognerådsformand, og en gang, da vi ansøgte om et lån, skulle jeg – da jeg var 12 år – hen til sognerådsformanden og høre, om vi kunne få noget hjælp. Med den ene arm på pengekassen sagde han, at vi kunne få 40 kroner, som jeg kunne handle for. Jeg fortalte ham, at det kunne jeg ikke, for vi handlede i den anden forretning. Så jeg fik de 40 kroner, der var mange penge dengang, fortæller Tove Christensen.

Hun kom tidligt ud at tjene, som man gjorde dengang. Efter at have arbejdet på fem forskellige gårde blev hun i 1972 ansat på Lego i Billund, efter at hun havde mødt sin Hans, og de var flyttet ind i hans fødegård på Søgårdvej i Hejnsvig.

På Lego blev hun hurtigt tillidskvinde for medarbejderne i pakkeri og montagen. Det var i 1977, og samme år blev hun valgt ind i bestyrelsen. Det gjorde hun så godt, at hun i 1980 blev fællestillidskvinde for samtlige omkring 1700 timelønnede på Lego.

– Jeg har altid stejlet, hvis jeg opdagede, at folk ikke blev behandlet ordentligt. Det stammer nok fra barndommen, hvor vi som fattige altid skulle spørge overmagten om lov. Men jeg var ikke lige populær alle steder. Jeg blev hurtigt kendt for at sige min mening, siger Tove Christensen.

Hun tænker ikke så meget over, at hun nu bliver 75 år. Som hun siger, så fejler hun ikke noget, og kan stadig rejsen land og rige rundt – og det gør hun.

– Tidligere kunne jeg godt rejse alene. Det gør jeg ikke længere. Nu rejser jeg med pensionistforeningerne. Man ved jo aldrig, om der sker noget med ens helbred, siger Tove Christensen.

Hun stoppede på Lego i 1987, men var derefter i det daværende KAD’s hovedbestyrelse i 15 år, inden hun gik på pension i 1997. Eller det vil sige, det gjorde hun ikke helt, for frem til 2001 var hun involveret i organisationsarbejde i LO i det daværende Ribe Amt. Så var hun også sekretær i landsklubben 3F seniorer indtil for to år siden.

Men hun savner ikke det faglige arbejde, og de mange kampe med ledelse og direktion, som hun har kæmpet mange af i årenes løb.
– Alting har sin tid. Nu tager jeg tit på operature med blandt andre Kirsten Vagtholm i Billund, og rejser stadig meget. Om sommeren er der jo mine blomster, siger Tove Christensen.

Selv om opfordringerne har været mange, så har Tove Christensen aldrig haft lyst til at gå ind i politik.

– Jeg ville ikke ødelægge mit liv ved at gå ind i politik. Det var ikke den boldgade, jeg skulle ind på. Jeg har haft mere indflydelse på tingene den anden vej, mener Tove Christensen.

I den nærmeste fremtid skal hun på tre rejser, nemlig til Berlin, Gardasøen og Østrig.

Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Hejnsvig-forsiden