Magion-byggeri er sat i gang
Foto: UFFE DAHL
Så er det en realitet - også i visuel forstand. Magion-byggeriet i Grindsted er i fuld gang. Maskinerne fra entreprenøren K.G. Hansen & Sønner har de seneste 14 dage været i fuld gang med at rydde træer og buske, så bibliotek og multihal kan blive opført. Også pladsen foran svømmehallen er ved at blive gjort klar til det nye genoptræningscenter.
- Vi stillede vores skurvogne op for cirka 14 dage siden. Nu er vi ved at fjerne træer og buskads og i morgen kommer landmåleren for at måle op bagved Hedehallen. Måske vi allerede torsdag begynder at grave ud til den nye multihal, siger Jørgen Jørgensen, der er formand hos K.G. Hansen og Sønner.
Hos Billund Kommune glæder man sig over, at arbejdet begynder at skride frem.
- Nu er vi i gang. Men den endelige tidsplan for byggeriet er under færdiggørelse, så vi kan endnu ikke sige noget om, hvornår de enkelte deletaper bliver færdige, siger Jørn Sørensen, Billund Kommunes koordinator på Magion-projektet.










RSS