Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

112

Forbrændte meldt uden for livsfare

Vesterhede 08.08.2010 kl. 16:48 Af
Forbrændte meldt uden for livsfare
Den 40-årige mand og hans to-årige søn bringes her i helikopter til Rigshospitalet i København.
Foto: RENÉ LIND GAMMELMARK
Se flere billeder

Artikler om samme emne
Annonce
Den 40-årige mand og hans søn, der fylder to år om 14 dage, der blev svært forbrændt, da et bål eksploderede, er nu meldt uden for livsfare.

- Den første melding fra branden var ellers, at de to var så forbrændt, at de ikke ville overleve, men kl. 14.40 fik vi at vide fra Rigshospitalet, at de begge er uden for livsfare, siger vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi Jørn Lindhardt. Far og søn havde forbrændinger på 40 og 40 procent af kroppen.

Branden opstod i forbindelse med en haveafbrænding ved en villa på Skrænten i Vesterhede. Den 40-årige mand og hans søn bor i umiddelbar nærhed og var på besøg, da bålet tilsyneladende eksploderede foran dem kl. 11.

De nærmere omstændigheder ligger endnu ikke fast, men tilsyneladende var de gået ud for at kigge på noget affald, der var brændt af dagen før.

Ifølge Sydøstjyllands Politi slog en voldsom stikflamme pludseligt ud af en jerntønde, der har været indstøbt i glasfiber.

Politiet ved endnu ikke, hvad tønderne har været brugt til, eller hvordan tønden kunne reagere så voldsomt.

En tilkaldt læge vurderede, at det var nødvendigt at flyve far og søn til København hurtigst muligt, og de blev derfor hentet af flyvevåbnets redningshelikopter, der landede på en boldbane lige i nærheden.

Politiets teknikere vil i morgen undersøge brandstedet i håb om at finde en forklaring på, hvordan afbrændingen kunne udvikle sig så fatalt.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til 112-forsiden

Bedøm artiklen:
1
 har stemt. Gennemsnit
5,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock
Stem
Hvis du fandt en stor pose penge, ville du så aflevere den til politiet?


flexblock