Sofiegården - Vejle
Lad dog Københavnerne få den finhval. Det er fint med et besøg på vort lokale kunstmuseum.
Som 71 åring blev min mor ramt af en hjerneblødning og var tvungen til at flytte på plejehjem.
Min far flytte også ind da han ikke kunne klare sig. I løbet af 1,5 måned var han død. Det var et barsk år.
Indtil de nye rygeregler trådte i kraft var hun meget ofte at finde i Cafe Olga. Her kunne hun få ensomheden lidt på afstand efter at være kommet på plejehjem som 71 åring.
Havde det ikke været for dagcentret havde min mor ikke lært en flok dejlige mennesker at kende - i daglig tale kalder vi dem ”slyngelbordet”.
I forbindelse med mors sygdom og min fars død har jeg fået en utrolig opbagning af personalet i dagcentret. Jeg har trukket på deres viden omkring hvordan det offentlige system er skruet sammen.. Hvor kunne jeg have fået hjælp uden at skulle bestille tid på et kontor. Og ”slyngelbordet” det har også gjort deres til at jeg er kommet ud på den anden side som et helt menneske.
Det gælder også for de som ikke har noget sprog efter en hjerneblødning. Derfor kan man jo godt køre ned i cafeen og købe sig en kop kaffe, se andre mennesker end dem som man er tvungen til at leve sammen.
Brugerne af dagcenter og cafeen kan ikke opbygge så stort et netværk andre steder.
Om det er det offentliges opgave at vedligeholde dette netværk -JA.
Brugerne spørger til hverandre – hvor er Arne - er Gitte blevet rask – er Hanne på ferie.
Her bliver der lyttet, talt, fortalt, trøstende ord – man kan også få et kram eller lods bag i, hver ting til sin tid.
Der er mange mennesker uden pårørende – jeg bliver selv en af dem– så vil det være rart om der er nogen der spørger til/efter mig – så jeg ikke ligger og komposterer i mit hjem – men først bliver opdaget når stanken bliver for voldsom.
Hvad med de medborgere som tidligere fortrak den lokale bænk og en pose øl. En del er kommet ind i varmen. Misbrugsmønstret er ændret – til det mere positive. Muligheden for at bryde ensomheden er til stede og den bliver brugt.
Hvor går pensionisten som blev overfaldet, frarøvet kr. 6000 – hen i centret. Her der nemlig opbakning og trøst at hente.
Huslejen til AAB – skal betales uanset om lokalerne står tomme eller ej..
Jeg tror ikke AAB vil lade kommunen slippe ud af en kontrakt med løbetid på 30 år.
Hvis du bare kunne finde til at ”dumper ind af døren” uden indbydelse og sige hej. For 41 kr. kan du prøvesmage maden. Lytte til dine vælgeres argumenter. Så ville du måske forstå hvorfor jeg skriver til dig.
Med venlig hilsen
Ulla Wismar og Lilian Wismar












RSS