Vores folkeskole – Et udspil fra den socialdemokratiske byrådsgruppe

Byrådet skal i den nærmeste fremtid træffe beslutning om skolestrukturen i Billund Kommune. I den socialdemokratiske byrådsgruppe har vi derfor i løbet af foråret og sommeren 2010 drøftet fremtidens skole, som vi ser den. Drøftelserne er resulteret i dette udspil. Vores udspil tager ikke udgangspunkt i bygninger, men indholdet i den skole, vi ønsker at skabe.

Skoleeleverne i Billund Kommune skal blive dygtigere. Flere skal blive i stand til at tage en ungdomsuddannelse. Folkeskolen skal således udvikle fagligt dygtige elever. De skal være gode til at læse, til matematik, engelsk, naturfag og it. De skal tilsvarende være gode til at indgå i sociale relationer, arbejde innovativt og være kreative. Børnenes læring skal være i fokus – derfor er det også afgørende, at vores folkeskole kan motivere børnene, for det er lysten til at lære, der driver værket.
Vi har på baggrund heraf lagt vægt på følgende:

• at fagligheden er høj
• at undervisningen er motiverende
• at sammenhængen til Campus styrkes

Faglighed
Der skal være fokus på fagligheden. Det handler både om, at eleverne kan mestre de enkelte fag og om, at de kan forbinde det, de lærer, til virkeligheden.
Betydningsfulde faktorer er her lærerne, den faglige sammenhæng de indgår i og måden, eleverne undervises på.
Flere undersøgelser viser, at lærerne er den mest betydningsfulde faktor for elevernes læring. Den faktor bør derfor vægtes. Lærerne skal udfordres og engageres – arbejdsglæden skal i centrum. Det er primært en ledelsesopgave på den enkelte skole, men byrådet kan medvirke til at sætte rammerne. Centralt er det således, at motiverede lærere er bedst til at sikre elevernes læringsprocesser.
De fleste af kommunens folkeskoler er opdelt i hhv. indskoling (0-3 kl.), mellemtrin (4.-6 kl.) og udskoling (7.-9. Kl.). Lærerne specialiserer sig pædagogisk i en bestemt målgruppe af elever og eleverne møder nye lærere i 0., 4. og 7. Klasse. Det kan være givtigt både for fagligheden og elevernes motivation med en sådan opdeling.
Af betydning for fagligheden er endvidere den faglige sammenhæng, som lærerne indgår i og den sparring, som de har mulighed for, samt at der foregår en kontinuerlig efteruddannelse. I større faglige miljøer kan lærerne bedre udfordre hinanden, ligesom det er lettere, at opnå de fordele, der er ved teamsamarbejde. Samtidig vil en lille skole vanskeligt kunne tilbyde udskolingseleverne forskellige specialiserede linjer samt valgfrihed. Vedr. efteruddannelse bør dette både være en ret og en pligt. Lærerne bør hele tiden udvikle deres kompetencer – faglige, pædagogiske, ledelsesmæssige, samarbejdsmæssige mv. Det er en ledelsesopgave, at sikre lærernes udvikling.
Skoleelever kræver forskellige former for undervisning. Derfor er undervisningsdifferentiering også et vigtigt element i folkeskolen. Traditionel undervisningsdifferentiering kan imidlertid forekomme nærmest umulig i en klasse med f.eks. 27 elever med forskellige baggrunde og færdigheder. Vi mener derfor, at der i langt højere grad skal satses på holddannelser – på tværs af klasser og evt. klassetrin, hvor eleverne inddeles efter færdigheder og evner. Det vil give mulighed for at løfte både svage og stærke elever fagligt. Især fagene dansk og matematik vil kunne høste fordele af en mere snæver holdinddeling, end den traditionelle klasseinddeling giver mulighed for. Der skal være mulighed for løbende at tilpasse holdinddeling og undervisning til elevernes skiftende behov. Det faglige niveau bør således justeres undervej i skoleforløbet.

Motivation
Mange elever i de ældste klasser har mistet motivationen til at gå i skole. Generelt ved vi også, at der er elever i 0-9 klasse, der har et stort fravær, fordi de ganske enkelt har svært ved at tackle en skolehverdag. Tilsvarende har mange aktive drenge allerede fra 0. Klasse svært ved at tilegne sig færdigheder, fordi de ikke kan sidde stille. Vi har således et stort potentiale, der går til spilde i vores folkeskole. Det må der simpelthen gøres noget ved.
Vores bud er bl.a. som ovenfor nævnt, at den enkelte elev i langt højere grad får mulighed for at kunne tilegne sig basisfærdigheder i de forskellige fag (primært dansk og matematik) i det tempo, der passer til ham eller hende. Med andre ord, at eleverne undervises på det niveau, som de befinder sig på. Forekommer stoffet for svært, mister man let de svage elever, ligesom de fagligt stærke elever får svært ved at bevare interessen, hvis der ikke er udfordringer nok.
Samtidig bør undervisningsforløbet specielt i udskolingen nytænkes, så eleverne ikke mister interessen for at gå i skole men tværtimod inspireres og rettes ind imod at forsætte på en ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. Klasse.
I Billund Kommune har vi helhedsskole for 0.-3. Klassetrin. Det er vigtigt, at helhedsskolen for eleverne opleves som en afvekslende skoledag. Der bør således veksles mellem traditionel undervisning, værkstedsaktiviteter og fri leg.
Gode processer indebærer, at eleverne har og bevarer lysten til at lære. Herved skabes en bedre trivsel. Derved bliver trivsel og faglighed to sider af samme sag.
Da motiverede lærere er bedst til at motivere eleverne, er det som tidligere nævnt samtidig vigtigt, at der er fokus på lærernes trivsel, engagement og udfordringer. Undersøgelser viser, at læreres teamarbejde har betydning for både lærernes egen engagement og for kvaliteten af den undervisning, eleverne modtager. Teamarbejde bør derfor fremmes, hvor det er muligt.

Campus
Flere unge i kommunen skal tage en ungdomsuddannelse. Derfor er det vigtigt allerede i folkeskolens sidste klasser at skabe en sammenhæng til Campus, med andre ord, at rette elevernes interesse mod det, der foregår i Campus-regi. Vi bør således udnytte at vi har ungdomsuddannelser her i kommunen. Hvis de unge skal rejse efter det, vil der være færre, der tager en ungdomsuddannelse. Båndet skal derfor styrkes.

Konkrete forslag
Det er bestemt ikke enkelt, at skabe fremtidens skole, og rigtig mange faktorer kan få indflydelse på resultatet. Som vi ser det, er det vigtigt i processen at være opmærksom på i hvert fald følgende:

• At fagligheden sikres og udvikles. Det handler om faglige miljøer, sparring, teamarbejde og uddannelse af lærere.
• At undervisningsdifferentiering tænkes ind i en ny sammenhæng, således eleverne reelt får mulighed for at tilegne sig færdigheder i det tempo, der passer til ham eller hende.
• At undervisningen gøres afvekslende og der hele tiden er fokus på at motivere eleverne.
• At lærerne inddrages og involveres både i processen med at skabe fremtidens skole, men også i det daglige arbejde om undervisningens tilrettelæggelse, og at det så vidt muligt foregår som et teamarbejde.
• At der i udskolingen – på ALLE kommunens skoler - specielt sættes fokus på at motivere eleverne til at tage en ungdomsuddannelse og at der arbejdes på, at det naturlige valg bliver en ungdomsuddannelse i Campus Billund.

Vedr. skolestrukturen ser vi på baggrund heraf følgende muligheder:
Grindsted by
Da elevunderlaget her er til stede mener vi, at skolerne bør specialisere sig i hhv. en indskolings/ mellemskole og en udskolingsskole. Forslaget er, at undervisning på 0.-6. Klassetrin foregår på Vestre skole, mens undervisning på 7.-9. Klassetrin foregår på Søndre Skole. Såfremt bygningsmæssige forhold eller kapaciteten på Vestre Skole umuliggør dette, kan undervisning på mellemtrinnet alternativt foregå på Søndre Skole. Undervisning på 7.-9. Klassetrin ønsker vi tæt på Campus-området. Der vil være et naturligt interessesammenfald mellem Campus og udskolingen. På Vestre skole er klasselokalerne samtidig meget små, hvilket naturligt sætter en begrænsning på klassestørrelserne. Her finder vi det vigtigt, at prioritere mindre klassestørrelser i indskolingen og på mellemtrinnet. Specialundervisningscentret bør bevares på Søndre Skole.
Bygningen, Tinghusgade 16 – hvor biblioteket pt. befinder sig – mener vi ikke bør anvendes til 10. Klasse og ungdomsskole. Grund og bygning bør i stedet sælges – f.eks. til attraktivt bogligbyggeri. Vi foreslår derfor, at 10. klasseskolen fortsætter med at leje lokaler på gymnasiet og at der findes egnede lokaler til Ungdomsskolen et andet sted i byen.

Billund by
Det er oplyst, at Søndermarksskolen er stor nok til at rumme alle elever i Billund by. Endvidere er der udvidelsesmuligheder ved Søndermarksskolen. Vi mener derfor, at Enggårdsskolen hurtigst muligt bør lukkes og at eleverne overføres til Søndermarksskolen. Dette løser også de trafikale problemer, der er ved Enggårdsskolen, og som må forventes forværret i årene fremover. Der sikres således en trafiksikker skolevej for børnene. Samtidig frigives Enggårsskolen, som forventeligt vil kunne sælges pga. en yderst attraktiv placering i Billund midtby.
Vi foreslår yderligere, at der arbejdes på at oprette en international linje på Søndermarksskolen. Kommunen og erhvervslivet kunne indgå i et samarbejde herom.

De andre byer
De små skoler kan ikke have det fulde spektrum af kompetencer – såvel fuld linjefagsdækning som specialiserede kompetencer. Samtidig kan det være vanskeligt for lærerne, at opnå faglig sparring samt at indgå i et teamarbejde om eleverne, da lærerkredsen er begrænset. I større faglige miljøer kan lærerne bedre udfordre hinanden. Samtidig er store skoler mere fleksible ligesom de bedre kan inkludere og rumme alle typer af børn.
På den anden side ses tryghed ofte som en af den lille skoles store forcer. Et lille overskueligt miljø, som omfatter hele børnenes hverdag. Velkendte kammeratskabs- og voksengrupper og en central placering i lokalmiljøet. Samtidig forholder det sig sådan, at jo mindre børnene er, jo sværere har de ved at overskue det miljø, der ligger uden for de velkendte og tætte rammer.
En skole kan imidlertid blive for lille, det faglige/kollegiale miljø kan blive for småt, og en kammeratskabsgruppe kan blive for begrænset.

Sdr. Omme, Hejnsvig og Vorbasse skole mener vi bør bevares som skoler med 0.-9. Klassetrin. Vi mener imidlertid, der bør sættes krav om, at skolerne indgår et formaliseret samarbejde specielt vedr. udskoling. Formålet er, at gøre skolerne mindre sårbare og at sikre fagligheden.

Filskov’s og Stenderup’s skoles fremtid mener vi, skal afklares ud fra, hvorvidt fagligheden kan sikres på skolerne. En skole skal ikke overleve for enhver pris. Det skal derfor sandsynliggøres, at fagligheden vil være til stede og at opbakningen vil være der – både fra lærerestab, forældre og lokalsamfund. Det er samtidig vigtigt, at lave forholdsregler, som gør skolerne mindre sårbare. Det kan f.eks. være, at sammenlægge administrationen, at lade lærerne undervise i deres linjefag på ikke kun en, men flere skoler, at lave undervisning på tværs af klassetrin i udvalgte fag og på specifikke emneområder. En rullende skolestart, hvor eleverne f.eks. 4 gange om året ”rulles” ind i indskolingen, kunne tilsvarende være en mulighed.

Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Nyheder-forsiden