Er beslutningsgrundlaget i orden?
Kommunen selv begrunder det med at der skal spares penge og et faldende børnetal, hvilket jeg i efterfølgende gerne vil stille spørgsmålstegn ved.
På Kommunens egen hjemmeside anvender man Danmarks Statistik og viser at børnetallet er faldende frem til 2022. Når jeg anvender samme kilde, altså Danmarks Statistik, men udvider søgningen, så viser befolkningsfremskrivningen at børnetallet er stigende de efterfølgende 10-12 år.
Man kan selvfølgelig godt argumentere for, at stigningen ikke får børnetallet i Kommunen tilbage på det niveau som det har i dag. Men kigger man på hele Region Syddanmark, så forventes børnetallet faktisk at være på niveau med i dag, når vi når 2029 og forventes herefter fortsat at stige.
Sammenholder man dette med Billund Kommunes Udviklingsplan for 2008-2018, hvor man forventer en tilflytning til Kommunen på ca. 30.000 indbyggere (en tilvækst på 14,5%), inden for et forholdsvis kort åremål, så syntes jeg det harmonerer dårligt med skolelukning. Man må da formode at en stor del, af disse tilflyttere har, eller inden for kort tid vil få skolesøgende børn.
Ser man på økonomien i en evt. sammenlægning med Søndermarkskolen, så har jeg meget vanskeligt ved at forstille mig, at der kan spares penge på en sådan sammenlægning.
Hvis man flytter samtlige elever fra Enggårdskolen til Søndermarkskolen vil det betyde, at elevantallet næsten fordobles, hvilket givet vil medføre ret store anlægsudgifter i form af tilbygning/udbygning af Søndermarkskolen.
Inden Kommunen påfører sig selv disse anlægsudgifter, syntes jeg Kommunen mangler at forklare hvad man har tænkt sig at gøre, når børnetallet igen stiger efter 2022. Hvad med visionen om 30.000 flere indbyggere, er der også her dømt nulvækst fremover?
I erhvervslivet generelt er der en holdning om, at konkurrence er sundt. Konkurrence skærper sanserne, gør folk mere fokuserede, mere motiverede og bringer ønsket frem om hele tiden at være den bedste. Jeg er sikker på at netop konkurrencemomentet mellem Billunds to skoler, specielt efter det frie skolevalg, er med til at Billund i dag har to rigtige gode skoler, med meget engagerede og dygtige lærer og pædagoger.
Jeg syntes med baggrund i ovenstående argumentation, at en beslutning om lukning af Enggårdskolen vil være en forkert beslutning, som vi og ikke mindst vores børn vil komme til at betale dyrt for i årene fremover.
Mvh.
Jesper Egebak
Lillevang 23
7190 Billund












RSS