Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Grindsted

Formand har selv talt brochurerne

25.11.2010 kl. 12:04 Af
Formand har selv talt brochurerne

Artikler om samme emne
Annonce
Fastholder, at der forventes godt 20.000 eksemplarer af Visit Billund 2010 tilbage, når næste udgave kommer til februar.

På baggrund af de artikler Midtjysk Ugeavis har skrevet omkring restoplaget på Billund Erhvervsfremmes Visit Billund Guide, har formanden for Billund Erhvervsfremme nu kontaktet medlemmer og nuværende annoncører i guiden.

I et brev slår han fast, at Billund Erhvervsfremme har levet op til sit ansvar i forhold til at ”optimere sine udgivelser så forventninger opfyldes og unødigt spild undgås”.

I en distributionsoversigt for 2010 fremgår det, at Billund Erhvervsfremme forventer at have godt 20.000 eksemplarer tilbage af 2010-udgaven, når den nye Visit Billund-guide er trykt til februar 2011. Restoplaget skyldes, at det nye velkomstcenter, da man planlagde dette års oplag, var planlagt til at åbne i foråret 2010, og ikke her i kort før jul. Billund Erhvervsfremme forventer at der mindst bliver uddelt
20.000 af Visit Billund Guiden årligt i det nye center.
Samtidig har man beregnet restoplaget fra 2009 til 20.880 styk.

Baggrunden for brevet til medlemmer og annoncører en enkel:
- Det er fordi vi er nødt til at have fakta ud til vores medlemmer. Vi synes, at det er vigtigt, at vi samler tingene i et brev fra os af. Jeg har selv været ude at tælle brochurer op – hver og en. På begge lagre. Og tallene blev fremlagt på et ekstraordinært bestyrelsesmøde her til morgen, siger Kurt Kirkegaard, der understreger, at bestyrelsen var nødsaget til at få klarhed om situationen her og nu:

- Vi er en fremadrettet og stærk organisation. Så vi skal også kunne stå på mål i modvind.

Ingen problemer

Kurt Kirkegaard oplyser, at han ikke ser problemer i, at der i 2009 er et restoplag på omkring 20.000.

- Det betyder, at vi har uddelt 80.000 brochurer. I den ekspansion Billund Erhvervsfremme er inde i er et restoplag på 20.000 inden for det acceptable. Og at vi også i 2010 opererer med et restoplag på godt 20.000 eksemplarer, vil jeg ikke skælde nogen ud for, siger Kurt Kirkegaard.

Læs hele Kurt Kirkegaards brev her.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Grindsted-forsiden

Bedøm artiklen:
18
 har stemt. Gennemsnit
1,8
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock