Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Grindsted

Gryden hæver musik-budgettet

09.12.2010 kl. 11:38 Af
Gryden hæver musik-budgettet
Hvem skal publikum se på scenen til næste års Musik i Gryden? Se med og få inspiration - eller afgiv din stemme længere nede i artiklen.
Foto: RENÉ LIND GAMMELMARK
Se flere billeder

Artikler om samme emne
Annonce
De første fire ud af seks bands er på plads. De sidste to kan dog sætte nye højder for Musik i Gydens budget.

Sidste år lå udgiften til bands på Musik i Gryden på 1,3 millioner kroner. Men det budget kan blive hævet betragteligt, hvis de helt rigtige bands sætter deres signatur på en kontrakt. Det afslører Søren Klausen fra koncertudvalget.

- Lige nu har vi de første fire bands på plads. Vi mangler endnu to. Men vi er meget tæt på. Hvis alt flasker sig, så kan vi være klar med programmet meget hurtigt. Men det kan også være, at vi skal hen i januar, før vi kan melde endelig klar. Håbet er dog, at vi er helt færdige før jul, siger Søren Klausen og fortsætter:

- Vi har i år fået mulighed for at hæve musikbudgettet med 200.000 til 300.000 kroner. Det sker dog kun, hvis de rigtige bands skriver under. Vi hæver ikke bare budgettet uden grund. Det skal kunne ses af af programmet – at det bliver endnu bedre, siger Søren Klausen.

Om de fire første bands, der er tegnet kontrakt med, kan Søren Klausen afsløre, at der ingen gengangere er fra tidligere år.
- Ingen af de første fire bands har før optrådt på Musik i Gryden. Men jeg kan ikke endnu sige noget om de sidste to bands. Det tager vi, når vi har fået kontrakterne på plads, siger Søren Klausen, der heller ikke vil røbe, om der i år er udenlandske navne blandt de optrædende.

Èn ting er dog sikkert. Kim Larsen, der har lukket og slukket Musik i Gryden de seneste to år, er ikke at finde på 2011-udgaven af Musik i Gryden.
- Vi har været utrolig glade for, at have Kim Larsen på Musik i Gryden. Og de to år, hvor der har været flest folk tilbage på pladsen helt til slut, har været de to seneste, hvor netop Kim Larsen har været sidste navn på scenen. Så det har været en succes – men tre år i træk, det sker ikke, siger Søren Klausen.

Afstemning
Hvem ser du gerne komme på Musik i Gryden 2011?











Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Grindsted-forsiden

Bedøm artiklen:
8
 har stemt. Gennemsnit
4,9
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock