Se billederne: Naturbrand mellem Sdr. Omme og Filskov
Foto: UFFE DAHL
Ifølge indsatsleder Jimmy Andersen, er det et held, at branden ikke udviklede sig, som det skete ved naturbranden i sidste uge mellem Gyttegård og Grene Sande, hvor adskilligehektar plantage gik op i røg.
- Ejeren påstår, at han i begyndelsen af ugen har brændt noget af. Det kan have ligget og ulmet, og det er utroligt farligt i denne tid, hvor det er så tørt. Da først ilden fik fat sprang den faktisk - med blæsten - over vejen og fik fat på den anden side. Dermed kunne konsekvenserne have været helt uoverskuelige, siger Jimmy andersen, der henstiller til, at man ikke brænder noget som helst af i denne tid, hvor alt er tørt.
- Det er simpelhen vanvittigt. Ild breder sig med lynets hast lige nu og man har ingen chance for selv at kontrollere det, siger Jimmy Andersen.
Det var ejeren af det landejendommen selv, der ringede 112 og fik tilkaldt brandvæsnet.
- Jeg kom og så, at der var ild. Vi er i øjeblikket ved at renovere ejendommen, så der bor ingen her lige nu. Derfor blev branden ikke opdaget lige med det samme, siger ejeren.












RSS