Filskov: Spanske agurker er tilbagekaldt fra Fair Food
Filskov 27.05.2011 kl. 12:26
Af
Filskov-virksomheden Fair Food har fredag formiddag fået et påbud fra Fødevarestyrelsen om at tilbagekalde de spanske agurker, som er leveret til institutioner i Vejle. (Arkivfoto)
Foto: RENE LIND GAMMELMARK
Foto: RENE LIND GAMMELMARK
Filskov-virksomheden Fair Food har fredag formiddag fået et påbud fra Fødevarestyrelsen om at tilbagekalde de spanske agurker, som er leveret til institutioner i Vejle.
Klokken 10.15 blev indehaver af Fair Food i Filskov ved Grindsted Lars Poulsen kontaktet af Fødevarestyrelsen. Fair Food har fået leveret et parti agurker fra Spanien, som muligvis er inficeret med den ecolibakterietype, som i øjeblikket hærger i Nordtyskland og også har smittet flere forbrugere fra Danmark.
- Vi har siden haft fuld gang i tilbagekaldelsen af agurkerne. Det drejer sig om fem kasser med i alt 60 agurker, så det er et begrænset parti, fortæller Lars Poulsen.
Agurkerne er primært leveret til institutioner i Vejle tirsdag og torsdag i denne uge.
- Vi siger til institutionerne, at de skal sørge for at få agurkerne kasseret, selvom det ikke er sikkert, der er noget i dem, fortæller Lars Poulsen.












RSS